OWUSS-scholarship

Min december startede med en flyvetur til Las Vegas. Dog ikke for at gamble! Myfanwy, den nordamerikanske Rolex-scholar, samlede Jeff Bozanic og mig op i lufthavnen, og vi kørte hele vejen til Lake Mohave i en bil, der var pakket til randen. Vi var inviteret af American National Park Service for at deltage i et arkæologisk projekt: kortlægning af en gammel gold dredge, et af de store guldvaskeanlæg, der blev brugt under guldfeberen.
Langt væk fra hovedvejen mødte vi et hold fra NPS på et enligt hotel i ørkenen ved bredden af søen. Holdet bestod af Dave Conlin, Sami Seeb og den tidligere Rolex-scholar Joe Hoyt, som vi havde lånt fra NOAA. Efter en kort nat samlede vi vores rebreathere (som vi heldigvis havde mulighed for at dykke med på projektet). Derefter tog vi af sted til dykkestedet for første gang. Et par opankrede både, der var bundet sammen, udgjorde vores overfladestation. Det varede ikke længe, før vi steg ned for at se bæstet. Det er et stort vrag af en meget interessant konstruktion.
Disse flydende guldvaskeanlæg havde ikke egentlige skruer – de brugte deres motorer til at trække kabler, der var fastgjort til siderne i kløften. Oven på vraget ligger en kabelfærge, der var så uheldig at synke – det er et værre rod! Men efter et kort kursus i kortlægning, deltog vi i bestræbelserne på at undersøge stedet, og vi kunne tilføje en del detaljer til det fælles kort. Det var meget interessant at lære lidt om arkæologisk arbejde. Det omfatter en masse præcis kortlægning, langt mere end at grave stumper ud af mudderet. Og så var det en god lejlighed til at arbejde på vores rebreather-færdigheder.
Efter Vegas fløj jeg til Vancouver for at tilbringe to uger inden jul som praktikant på computervirksomheden Liquivision.(www.liquivision.ca). Det er et ret ungt foretagende, og deres primære produkt hedder X1. Det er en dykkecomputer, der er baseret på idéen om at adskille hardware fra software. Ligesom du kan købe en pc og udskifte operativsystemet, kan du også gøre det med denne dykkecomputer. Jeg arbejdede med et lille projekt, der gik ud på at forbedre deres software til computeren. Jeg fik også en chance for at se indersiden af deres enheder og til at høre om konstruktionen af disse computere. Det er godt at få lejlighed til at se ind i noget, der tidligere bare var en sort kasse, og at lære at forstå, hvordan den virker – eller endnu mere afgørende, hvad der kan påvirke, hvordan den virker! I fremtiden er det dette område, jeg vil fokusere på, så denne praktikantperiode var virkelig spændende og lærerig.
Et par dage før jul var det slut, og endnu engang steg jeg om bord på et fly – denne gang på en længere tur. Jeg fløj hele vejen tværs over Stillehavet til Indonesien! Kararu Dive Voyages (www.kararu.com), hvis manager Stein Zahl, jeg havde mødt på DEMA, havde tilbudt at være vært for mig i over en måned om bord på deres...