DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Reportage  Reportage
OWUSS-scholarship – Ingrids dagbog november
Det specielle ved Rodney Fox Shark Expeditions er, at hajburet ikke bare hænger i overfladen, men bliver sænket ned på bunden.
OWUSS-scholarship – Ingrids dagbog november
Ingrid vises rundt på Australiens største flådebase HMAS Stirling, hvor ubådmandskabet træner nødprocedurer.
OWUSS-scholarship – Ingrids dagbog november
Det er let nok at være modig, så længe hajburet stadig står på bådens dæk.

OWUSS-scholarship

– Ingrids dagbog november

Af Ingrid Rushfeldt Krüger

Det hele begyndte i 60’erne, da Rodney Fox overlevede et angreb fra en hvidhaj. Jeg er i øjeblikket i Australien, nærmere bestemt ved Neptune Islands, hvor vi er på udkig efter hvidhajer. Jeg er hos Rodney Fox Shark Expeditions som volontør, hvilket ganske enkelt betyder, at jeg vasker op og laver dvd’er til gengæld for gratis hajdyk. Organisationen fokuserer på at give adgang til de magiske øjeblikke med hajer, så man får mulighed for at se andre sider af det bestialske og blodtørstige uhyre, som man ser i ”Dødens Gab”. Det er en vigtig del af bevarelsen af truede dyr at skabe opmærksomhed, men da hajen både er udryddelsestruet og en koldblodig dræber, har den desperat brug for positiv omtale. Overskuddet fra hajturene går til Fox Shark Research Foundation, som støtter forskningen i disse mægtige skabninger.
Det jeg så, mens jeg var sænket ned i buret på 18 meters dybde, var utvivlsomt en dræber i toppen af fødekæden, men på den anden side bare et dyr, der forsøgte at overleve endnu en dag. Synet af en haj, der fredeligt gled forbi en armslængde væk, er noget, jeg aldrig vil glemme.
Før jeg tog til Sydaustralien for at se hajer, opholdt jeg mig i Fremantle i Vestaustralien. Her var Shannon Conway så venlig at være min vært. Hun er en dygtig undervandsfotograf, og hun udrettede mirakler for mine færdigheder som uv-fotograf, på samme måde som Danny Van Belle gjorde med mine videoer. Han reddede mig. Jeg var så heldig at få enetimer i uv-foto hos Shannon, og det øgede min selvtillid over for at bruge mit kamera med manuelle indstillinger. Under mit ophold i Fremantle besøgte jeg også HMAS Stirling, den største militære flådebase i Australien. Det er et enormt område, men jeg koncentrerede mig især om træningsfaciliteterne for ubådsmandskaber, der bl.a. inkluderede en trykkammerenhed. De træner i seks måneder, hvor besætningen skal lære at undslippe en ubåd, hvilket indebærer en stor risiko. Hvis rekrutterne af en eller anden grund ikke følger den korrekte procedure, har de stor risiko for at udvikle pulmonary barotrauma (trykskader på lungerne, red.) eller cerebral arterial gas embolism (bobler i blodbanen, der kan sætte sig i hjernen, red.) under deres opstigning i den syvetagers høje pool. Det er ubehagelige lidelser, så derfor er der konstant hele to trykkamre klar – det ser man sikkert kun i militæret. Mens jeg var på basen, oplevede jeg også afmønstringen af en ubåd i Collins-klassen. Sådan én er stoppet med avanceret udstyr, der vil få enhver ingeniør til at fælde glædestårer af bar begejstring. Jeg fik indblik i ting, jeg ellers kun har hørt om i science fiction-film, og vi kradsede kun lidt i overfladen.
Alt i alt har det været et eventyr uden sammenligning at opleve Australien. Efter at have været i nærkontakt med hvidhajer, besøgt ubåde og ligget på lur for at fotografere nøgensnegle er det med tungt hjerte, at jeg tager af sted. Men mens jeg skriver dette, er jeg på vej tilbage til Europa, hvor jeg...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også