DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Profil  Profil
PADI Specialkursus - Adaptive teknikker
Med en ven i Khorfakkan i 1996 på en dykkerrejse.

PADI Specialkursu

- Adaptive teknikker

Tekst: Saska L. Macnab, Foto Jesper Kjøller

Oplevelsen af ​​at lære at dykke kan være epokegørende! Den åbner en ny verden af ​​muligheder for enhver. Men specielt for dem, der er begrænsede og udfordrede af så mange af de ting, der normalt regnes som 'simple' i livet – kan de muligheder, denne sport tilbyder, være livsændrende...

►  Fraser Bathgate
I 1994 blev Fraser Bathgate PADI's første fuldt kvalificerede dykkerinstruktør i kørestol. Han har siden udviklet et unikt "Adaptive Training" kursus designet til at inspirere og træne dykkere og instruktører til at hjælpe med at gøre dykningens vidundere tilgængelige for alle – uanset deres handicap.

I år havde Deep Dive Dubai æren af ​​at byde Fraser velkommen for at lære dykkerinstruktører og dykkere hans adaptive træningsteknikker. Dette er den usædvanlige historie om Frasers rejse, fra at blive kørestolsbundet efter en ulykke, til en chance, der gav ham muligheden for at opdage, hvordan dykning kan gøres tilgængelig for alle og til at opleve, hvordan dykning kan åbne op for en helt ny verden af ​​muligheder og oplevelser for personer med handicap.

Klatreulykke
Fraser var en professionel klatrer, der trænede til en ekspedition til Himalaya, da hans ulykke indtraf, og han blev pludselig kørestolsbundet kun 23 år gammel. Hermed havde han mistet chancen for at opfylde sin drøm om at bestige Himalaya, og hans håb for fremtiden blev knust, hvilket efterlod ham deprimeret uden nogen retning for hans fremtid.

Rejsen frem til hvor Fraser er i dag, var ikke let. Efter ulykken kæmpede Fraser for at forlige sig med, hvad der var sket, og han gled ind i et mørke, hvor han ikke så nogen mulighed for at komme videre med sit liv helt frem til 1992. Det år var med til at ændre Frasers liv. Det hele startede, da hans søster overtalte ham til at tage på ferie i Dubai. Det var denne tur til UAE-landet fuld af muligheder, der fuldstændig vendte Frasers liv.
Mens han var i Dubai, tog en af ​​hans venner sit PADI Open Water kursus og inviterede Fraser til at se på. På det tidspunkt antog Fraser, at han, eftersom han var i kørestol, aldrig selv ville være i stand til at dykke, men da det var noget nyt og anderledes, tog han alligevel med for at observere.

Overraskelsen var, at da Fraser ankom til dykkercentret, spurgte ejerne Paul og Sarah, hvorfor han ikke også deltog på kurset. Fraser var blæst bagover, han troede ikke engang, det ville være muligt. Paul og Sarah opfordrede ham til at prøve og forklarede, at hans handicap ikke ville holde ham tilbage fra at opleve livet under vandet – så han tog chancen!

Fraser husker, hvordan lægen grinende sagde, “du prøver virkelig at tage livet af dig selv, ikke sandt”, da han gik til lægen for at få en lægeerklæring som egnet til at dykke. Men lægen udstedte certifikatet, og Fraser vendte ivrigt tilbage til dykkercentret for at prøve at dykke for første gang... "Det var som en åbenbaring! Jeg havde total og fuldstændig frihed", siger Fraser Bathgate.

Inden for kun et par uger efter påbegyndelsen af ​​sin undervandsrejse husker Fraser, at han følte en forandring – dykning havde forvandlet hans liv, og han var blevet en helt ny person med en positiv indstilling og et fornyet håb! Han havde endelig fundet vej ud af...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs artiklen i DYK #76:





SOME images:
PADI Specialkursus - Adaptive teknikker, PADI Specialkursus - Adaptive teknikker
Med en ven i Khorfakkan i 1996 på en dykkerrejse.
, PADI Specialkursus - Adaptive teknikker
Fraser Bathgate på klatreekspedition i Skotland som 22-årig – før ulykken.
, PADI Specialkursus - Adaptive teknikker
To kandidater assisterer en frivillig i at dykke for første gang i løbet af PADI Adaptive Techniques Speciality Course.

Læs også