PADI TecRec
– nu med ny og mere fleksibel struktur
Da verdens største uddannelsesorganisation inden for fritidsdykning i 2000 overraskende lancerede et program til uddannelse af tekniske dykkere, var der mange, der løftede øjenbrynene og tænkte: Hvad har PADI gang i? Her ti år senere har TecRec-programmet fået en gennemgående revision. Vi tog til Malta og testede TecRec Deep og TecRec Trimix for at se nærmere på den nye struktur.
It was the wrong wreck – again! Jeg klatrer skraldgrinende om bord på Jasons dykkebåd Golden Dolphin efter at have gennemført 40 minutters dekompression over vraget af Hellespont. Fint vrag, men altså ikke det vrag, vi var blevet stillet i udsigt. Ombordstigningsmanøvren er ikke just elegant. Båden gynger en del i den for årstiden usædvanlige blæst, og det er bare med at komme op ad stigen og ind i sikkerhed i en fart, så det foregår på alle fire. Det tykke væg til væg-tæppe, som dækket er beklædt med, gør det dog til en forholdsvist behagelig procedure, på trods af at den ikke ligefrem er ærefuld. Jasons båd er pertentligt vedligeholdt, altid nymalet og den eneste dykkebåd, jeg kender, der har et tykt ryatæppe på dækket. Jason er en stolt herre, der har arbejdet som vragskipper omkring Malta i 16 år, så det er sjovt at drille ham med, at han for anden dag i træk har ramt det forkerte vrag. Vi skulle have dykket på HM Drifter Eddy, men i går blev det i stedet til Cable Layer, og i dag blev det altså Hellespont. De er dog alle fabelagtige vrag, og de ligger på nogenlunde samme dybde, så skaden er ikke stor. Men håneretten er på vores side.
Årsagen til, at så erfaren en skipper kan ramme så forkert, er den simple, at vragene her ud for Valettas Grand Harbour ligger så tæt, at man næsten kan svømme fra det ene til det andet. Og ret skal være ret – dagen efter smider Jason sin shot line lige oven på Eddy. Alle gode gang tre …
Vi er en håndfuld danskere og en enkelt svensker, der er taget til Malta for at gennemføre PADIs TecRec-program, og vi er i gang med de sidste dybe dyk på Tec50.
TecRec-programmet blev lanceret på DEMA i oktober 2000 og blev med det samme berømmet for kvaliteten af undervisningsmaterialerne. De organisationer, der havde specialiseret sig i tekniske dykkeruddannelser, primært IANTD og TDI, havde ikke PADIs ressourcer eller kompetence til at udvikle kvalitetsprægede undervisningsprogrammer og -materialer. PADI og datterselskabet DSAT (Diving Science and Technology) gik all in og udgav manualer, tabeller og et omfattende kursusprogram, der hævede overlæggeren betydeligt og satte nye standarder for, hvordan den slags skal gøres. Det koster mange penge at udvikle materialer i den kvalitet. Og der skal en organisation af PADIs størrelse til at gøre det ordentligt.
Atypisk
Spørgsmålet er, hvorfor PADI dengang overhovedet bevægede sig ind på den tekniske bane. Svaret er nok det simple, at der var efterspørgsel. PADI-instruktører over hele verden beskæftigede sig allerede med teknisk dykning – som udøvere og/eller som undervisere. Men der var en stigende frustration over kvaliteten af de tilgængelige undervisningsmaterialer. Presset fra PADIs instruktørstab gjorde, at man nedsatte en arbejdsgruppe med Karl Shreeves i spidsen, der udviklede det program, som kom til at hedde TecRec Deep. Senere kom en trimix-overbygning samt et gasblender-program.
TecRec i det format,...