Portfolio
– Kadu Pinheiro
Kadu Pinheiro er 36 år gammel og fra Brasilien. Han er til daglig redaktør for det brasilianske dykkemagasin Mergulho Magazine og har en baggrund i reklameverdenen som grafiker og designer. Desuden udgiver han onlinemagasinet Underxmag.com.
– Jeg har altid haft en passion for både dykning og fotografering, og det endte med, at jeg fik kombineret de to aktiviteter, da jeg startede med at fotografere under vandet. Det giver mig mulighed for at udforske fjerne steder og dokumentere dem gennem artikler, bøger, websites eller andre medier, hvor billederne skaber lys, hvor der ellers er mørke, siger Kadu.
– Billedet fastfryser øjeblikket og undfanger en stemning. Når det lykkedes bedst bliver et foto en afspejling af fotografens sind. Det formidler hans følelser på en måde, som andre kan dele, mener han.
– Jeg leder altid efter de bedste ting at fotografere og jeg søger magien i øjeblikket, i situationen, i landskabet. Det er mit livs eventyr at forevige dyr, mennesker og usædvanlige øjeblikke, slutter han.
Kadus favoritdestinationer er Brasilien, Cuba, Panama, Galapagos, Curacao, Ægypten, Saudi-Arabien, Mexico og Florida.
UDSTYR
Kamera Canon 7D i Aquatica Housing
Blitz To Sea&Sea YS 110Alpha
Objektiver Tokina 10-17mm, Canon 100mm, Canon 17-40mm
Arme Ultralight