DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Teknisk dykning  Teknisk dykning

Rebreather

– den stille verden

Tekst og Foto: Torbjörn Gylleus

Rebreathers bliver stadigt mere populære, og på mange rejser her i Skandinavien er det ikke ualmindeligt, at de fleste af deltagerne er RB-dykkere. I lang tid har jeg gået og luret på rebreathers, befamlet dem på dykkemesser og talt med både ejere og instruktører for at finde ud af, om det var noget for mig. Hvor svært kan det egentlig være for en gammeldags OC-dykker at lære at bruge rebreather? Jeg besluttede at finde ud af det og få mit eget apparat.

▶ For ret præcis 20 år siden tog jeg mit Open Water-certifikat og startede så, som så mange andre, med dykning i våddragt og med enkeltflaske. Jeg blev solgt med det samme, og det blev til mange bådture i Stockholms skærgård, hvor jeg mødte mange ligesindede. Allerede i sensommeren samme år gik jeg videre med Advanced Open Water og fik mulighed for at prøve at dykke med tørdragt. Nogle af de makkere, jeg dykkede med, havde allerede købt deres egen tørdragt, og de rigtigt seje tech-dykkere kørte med Jetfins, canisterlygter og dobbeltsæt fyldt med nitrox. Jeg syntes mest af alt, at det virkede forkert og lidt farligt at blande en eller anden voodoo-gas i flaskerne. Det var først et par år senere, at jeg opdagede charmen ved nitrox.

På en af ​​turene i slutningen af ​​året gik en fyr om bord med en gul plastkasse på ryggen. Jeg forstod ikke rigtigt, hvad det var, men manden med kassen fortalte mig, at det var en rebreather. Jeg havde hørt om rebreathers allerede, og kendte til forsvarets små iltapparater, der ikke lavede bobler og som blev brugt af frømænd til forskellige typer operationer, men de kunne kun anvendes ned til maksimalt otte meter. Det gule apparat, kaldet Inspiration, var en strømlinet sag med to små flasker under skjoldet. De skulle ifølge ejeren række til flere timers dykning, uanset dybde. Det lød fantastisk, men med min uvidenhed virkede det hele som endnu mere sort magi end både nitrox og trimix.

Ophedede diskussioner
Der blev skrevet mange og lange tråde om rebreathers i forskellige diskussionsfora på nettet, og der indtraf relativt mange dødsulykker med de tidlige modeller. Inspiration fik et dårligt ry og blev af mange skeptikere kaldt for “The yellow box of death”.
På det tidspunkt var jeg glad for mit udstyr og havde ingen planer om selv at få mig en RB, som mest virkede som noget for tech-interesserede entusiaster, men det var stadig spændende at følge debatterne om forskellige typer rebreathers og deres fordele og ulemper. Det var et varmt emne med meget mudderkastning i forskellige fora, og mange indlæg handlede om at argumentere for, og forsvare den maskine man selv havde valgt, ofte uden at have testet eller søgt fakta om de andre modeller på markedet. Tilhængere af manuelle rebreathers (mCCR) angreb den anden flanke, der var fortalere for elektronisk styrede apparater (eCCR) – og omvendt

Flere modeller på markedet
De følgende år dukkede der flere modeller op. De mest almindelige apparater, man stødte på, var stadig Inspiration fra firmaet AP Diving, og så småt dukkede efterfølgeren Evolution op.
Et par år senere introduceredes Pelagian dcCCR, en manuel, minimalistisk rebreather lavet i Thailand. Den blev værdsat af mange svenske tilhængere af manuelle rebreathers. I 2006 købte det svenske Poseidon rettighederne til den avancerede rebreather Cis-Lunar, da firmaet med samme navn var stødt...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Fakta

Rebreather
CC (Closed Circuit) vs OC (Open Circuit) En rebreather kræver lidt mere pleje og tid før og efter dykket, men så får du til gengæld mange fordele, såsom optimeret...

Læs artiklen i DYK #45:





SOME images:
, , ,

Læs også