Rebreatherkursus
- fra åbent til lukket system
Vi har altså bestemt os for at tage skridtet fra åbent til lukket system og derfor tager vi et rebreatherkursus. Det, der lokker er fornemmelsen af at kunne dykke i stilhed uden bobler. Desuden giver en rebreather (RB) muligheder i forbindelse med dybere vragdykning. Man skal heller ikke undervurdere fordelen med det meget ringere gasforbrug. Det er unægtelig ret bekvemt at medbringe en tolitersflaske, når man skal forbi dykkercentret for at få fyldt sine gasflasker.
Hvis du ikke allerede ved det, er det et grundlæggende princip i en hellukket rebreather, at udåndingsluften bliver genanvendt, og at der kontinuerligt tilføjes lidt oxygen. Det medfører, at der ikke bliver nogen udåndingsbobler. Systemet indeholde desuden en dåse med kalk, som absorberer og reagerer kemisk med kuldioxiden, så luften, man genindånder ikke er giftig på nogen måde.
Uddannelse og teori
Kurser i at dykke med rebreather kan fås hos flere forskellige organisationer. Det, der adskiller disse kurser fra andre systemer, er at kurset er knyttet til ét bestemt udstyrsfabrikat. Med andre ord: når man har gennemført ét kursus, er man kun certificeret til én bestemt rebreather-type. Det har sine fordele, når du først har bestemt dig for hvilken enhed, der passer din tegnebog og den type dykning, du vil dyrke. Desværre er det ikke rigtigt muligt at gå et sted hen, hvor man kan prøve flere forskellige systemer, før man beslutter sig. Man er derfor nødt til at læne sig op af de informationer, man kan få på internet, i klubben eller i det lokale dykkercenter.
I følge Michael Hansson, der er ansvarlig for IANTD Nordic (International Association of Nitrox and Technical Divers), er der et par hundrede, der dykker på hellukkede systemer i Norden, men antallet er i vækst, efterhånden som flere og flere maskiner bliver tilgængelige.
Til forskel fra de ”almindelige” dykkerkurser, som man tog i sin tid, så fokuserer man på et rebreatherkursus meget på at lære hvordan maskinen virker. For hvis man laver en fejl, kan det hurtigt gå galt. Maskinen skilles ad og sættes sammen, skilles ad og sættes sammen i det uendelige. Det minder meget om dengang, man skulle lære at skille og samle sit gevær i militæret. Den eneste forskel er, at her tager vi os god tid og der er ingen officer, der står og råber, at vi skal skynde os. Kurserne er også mindre, når det gælder antallet af elever. På vores kursus var vi fx kun to stykker med én instruktør i en uges tid.
Første fornemmelse
Når man på første side i manualen læser This device is capable of killing you without warning!, synker man lige en ekstra gang og overvejer, hvad det er man er gået ind til. Men heldigvis er det ikke så galt som det kan lyde. Udstyret er faktisk ret sikkert, så længe du følger de instruktioner, som gives, og samtidig dykker med en mental bevidsthed, om hvad du er i gang med. Det er faktisk let at...
Hellukket Rebreather
Fordele
• Ingen bobler
• Man kan komme tættere på fisk
• Ingen egentlige dybderestriktioner
• Lettere udstyr – sammenlignet med...