DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Tæt på  Nära ögat
Tæt på – Husk lige forsikringen!
Historiens hovedpersoner på vej mod den lokalitet, hvor begivenheden fandt sted. Alt ånder fred og idyl.
Tæt på – Husk lige forsikringen!
St. Patrick’s hospitalet i Batangas råder over et lille, men velfungerende trykkammer. Kammeret er døgnbemandet, men behandlingen er ikke billig.
Tæt på – Husk lige forsikringen!
Dyk Ukompliceret tropedyk Hændelse Uforklarlig trykfaldssyge Navn Søren Liisberg Alder 42 Certifikat PADI Advanced Profession Kok Antal dyk 800+

Tæt på

– Husk lige forsikringen!

Selv om man overholder alle spillereglerne og dykker konservativt, kan trykfaldssygen alligevel godt stikke sit grimme hoved frem. Og hvis det sker, kan beredskabet, oxygenudstyret og frem for alt forsikringen gøre forskellen på liv og død. Havde Søren ikke haft en god rejseforsikring, kunne dykkeferien i Filippinerne være endt med at blive en dyr fornøjelse.

Nu var det jo langt fra første gang Søren jokede, når vi vendte tilbage i båden efter et vellykket dyk. Det var heller ikke ligefrem hans første dyk. Han var holdt op med at tælle dem omkring de 800.

Men da vi kom op i båden efter formiddagsdykket var hans show ikke så overbevisende som det plejede at være. Han stønnede: Åh, jeg har det rigtig dårligt. Røgen fra motoren var bare for meget. Så vaklede han lidt omkring og lagde sig til sidst ned. Det tog lige et øjeblik at fatte, at det ikke var for sjov denne gang. Men han var rigtigt nok kommet op tæt ved påhængsmotoren, som ikke var blevet stoppet, fordi vi lå tæt på nogen klipper.

Indtil nu havde det ellers været en af vores mest vellykkede dykkerferier sammen. Den startede små tre uger før, hvor vores sædvanlige rejsehold på fem lagde hårdt ud med fire dages liveaboard i den centrale del af Filippinerne og derefter masser af god dykning omkring Malapascua Island, der er et fredeligt paradis.

Efter otte dage dernede tog vi op til Puerto Galera-området, hvor vi har været mange gange før. Vi nød det afstressede liv og de effektive båddyk. De fleste dykkesteder ligger inden for 10-15 minutters sejlads – hvilket skulle vise sig at være ret heldigt...

Trykfaldssyge eller blodprop?

Jeg forsøgte at analysere situationen, da Søren lå der og så slap ud og virkede helt omtåget. Det kunne jo ikke være trykfaldssyge? Vi havde ikke været dybere end 25 meter i 45 min og uden at anstrenge os – og det var over et døgn siden, vi sidst havde været i vandet. Opstigningen var sket helt efter bogen, vi havde udført et sikkerhedsstopstop og computerne havde ikke på noget tidspunkt brokket sig.

Søren klagede nu også over, at han havde mistet følelsen i begge ben. De øvrige seks mand om bord, inklusive divemasteren, havde heller ikke lige nogen gode idéer – kunne det mon være en slags blodprop? 

Så vi lagde Søren så behageligt som muligt, åbnede dragten og overbeviste bådføreren om, at der ikke fandtes noget maksimalt omdrejningstal for motoren.

Efter ti minutter var vi tilbage ved centret, og nu mumlede Søren yderligere noget om, at alting virkede sløret og tunnelagtigt.

Tre mand løb op til centeret, hvor ingen synes at tage situationen særlig alvorligt. De havde tilsyneladende den samme følelse som vi havde i starten. Det kan ikke være noget alvorligt – det var jo et helt almindeligt dyk uden problemer. Det lykkedes dog omsider at finde en mobiltelefon, der virkede og grave nummeret til den lokale læge frem. 

Dykkercenterets oxygensæt blev også fundet. Det så noget hærget ud, men ved hjælp af en stor skiftenøgle lykkedes det efterhånden at få skruet apparaturet sammen. Manometeret nægtede godt nok at løfte sig fra 0 bar, men oxygenstrømmen kunne indstilles til 15-20 liter i minuttet, så det skulle være OK.

Men da vi satte oxygenmasken over Sørens næse og mund, så han ud som om han var ved at...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også