DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Udstyr  Utrustning
Scubapro Galileo Luna – astronomisk i mere end én forstand
Scubapro Galileo Luna – astronomisk i mere end én forstand
1 af 1

Scubapro Galileo Luna

– astronomisk i mere end én forstand

Af John Bantin

Den forrige Galileo-model var døbt efter solen. Den nye har fået sit navn efter månen. Det er bare synd, at også prisen er astronomisk.

Det er ikke sjovt, når vi ældre dykkere er tvunget til at spørge tjeneren, hvad han vil anbefale, fordi vi ikke længere kan tyde teksten på menukortet. Det ender altid med at blive noget fra en stor gryde et-eller-andet, som kokken ikke kunne komme af med dagen før. Heldigvis er der en del computerproducenter, der har forstået, hvem deres bedste kunder er – nemlig dem, der er i gang med at formøble deres børns fremtidige arv.
Jeg kunne godt lide Galileo Sol fra første øjeblik jeg modtog den. Især fordi den har tre alternative skærmbilleder. Man kan vælge mellem full display, classic display eller den meget forenklede light configuration. Jo mindre information på skærmen, jo større tegn og symboler – og jo lettere er skærmen at læse.
Skærmvalget light configuration giver faktisk alle de oplysninger, man behøver for at gennemføre et sikkert dyk. Full display oplyser til gengæld dykkeren om, hvornår det er på tide at spise frokost. Galileo Sol blev altså en af mine favoritcomputere, men jeg glemte ofte at tage pulsbæltet på. Det er det, der fortæller computeren, hvad der egentlig sker i min krop.
Langt senere, da det lykkedes mig at huske at spænde pulsbæltet om brystet, galoperede min puls af sted, selv om jeg intet lavede. Det fortalte mig, at pulsbæltet var ved at stå af, så jeg fortsatte bare med at dykke videre uden pulsmåling. Jeg fik heller aldrig anskaffet mig flere transmittere, så jeg kunne gasintegrere computeren med en anden eller tredje gasblanding på samme dyk. Man kan sikkert med rette anklage mig for ikke at udnytte computerens muligheder fuldt ud. Og der er nok andre, der har haft det på samme måde, for nu har Scubapro nemlig lanceret Galileo Luna.
Deres nye model er noget enklere, og den leveres uden pulsmåler – selv om computeren kan suppleres med pulsmåling senere. Normalt fungerer den bare med en enkelt transmitter til gasintegration. Ligesom Sol er den oliefyldt for at kunne modstå trykket, men den har et separat luftfyldt batterikammer, så brugeren selv kan skifte batterier. Min eneste egentlige indvending mod Luna er den hampre pris.

Indstillinger

Man bladrer gennem menuerne ved at betjene tre knapper. Der er hundredvis af indstillinger, men de er lette at komme rundt i på en logisk og overskuelig måde. Det kan ikke være lettere. Men en af indstillingerne kræver en nærmere forklaring. Det gælder hensynet til mikrobobler (MB).
Mikroboblerne dannes i kroppen under gentagne dyk, men de giver umiddelbart ingen symptomer på dekompressionssyge. Derimod kan de optræde som kerner, der kan danne udgangspunkt for nye og større og skadelige bobler, der kan klumpe sig sammen.
MB-indstillingerne beskytter dykkeren mod dette fænomen. Der findes fem beskyttelsesniveauer, du kan vælge imellem, hvis du ikke i stedet bruger MB0, der helt slukker funktionen og baserer beregningerne på den oprindelige Bühlmann ZH-L8 ADT-algoritme. Man kan også vælge et...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også dit eget dykkermagasin 20 gange om året ved at abonnere her: DYK NetMag

Fakta

PRIS 6.750 kr. (uden transmitter) 


OPSTIGNINGSADVARSEL Ja/regulerbar hastighed
SKÆRM Tre skærmvisninger at vælge imellem 

DEKOMPRESSIONSINFO Komplet

DYKKEPLANLÆGNING Komplet inklusive deko
NITROXHÅNDTERING Integreret via radiosender
INTERFACE Infrarød/SmartTrak
INDSTILLINGER Nitrox og Gauge. Fridykningsprogram kan frit downloades.
OPGRADERINGSALTERNATIV Predictive multigas og pulsmåling 

KONTAKT www.scubapro.com 

KARAKTER 8 af 10

Læs også