DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Teknisk dykning  Teknisk dykning
Shut down or shut up! – Ventiløvelser i teori og praksis – 2. del
Vandret trim, hovedet godt tilbage og den anden arm frem så man kan signalere med lygten – sådan udfører man en korrekt nedlukning.
Shut down or shut up! – Ventiløvelser i teori og praksis – 2. del
Løsningen på de fleste ventilproblemer er at være opmærksom på dit trim. Taber du benene, falder falskerne ned og bliver svære at nå.
Shut down or shut up! – Ventiløvelser i teori og praksis – 2. del
Få rettet dit trim, så du ligger vandret eller en anelse fremadlænet, så glider flaskerne lidt op og bliver lettere at nå.
Shut down or shut up! – Ventiløvelser i teori og praksis – 2. del
Hvis du ikke kan nå bagpladen bag nakken, er dit seletøj for løst i skulderstropperne, og det vil kun blive værre, når flaskernes vægt tynger bagpladen yderligere nedad.

Shut down or shut up!

Ventiløvelser i teori og praksis – 2. del

Tekst og foto: Jesper Kjøller Grafik: Charly
I sidste nummer så vi på teorien bag ventiløvelser og på isolationsmanifoldens funktionalitet. Denne gang skal det handle om ventiløvelser i praksis, og om hvordan man sikrer, at man kan nå sine ventiler.

Det er ingen skade til at være et hypermobilt slangemenneske, hvis man dyrker teknisk dykning. Stor fleksibilitet i skulderpartiet er nemlig en fordel, når man skal kunne nå sine ventiler. De fleste kan umiddelbart række om og nå de nederste nakkehvirvler på land, men med tørdragt og underdragt kan det blive problematisk under vand. Værre bliver det med et tungt dobbeltsæt og snærende seletøj. Der findes heldigvis en lang række forholdsregler, der gør det lettere for dig at nå dine ventiler. Hvis du af og til har problemer, så fortvivl ej – her får du samtlige tricks i Grønspættebogen. Men inden du går i gang, så læs lige artiklen i DYK juni 2011, hvor vi forklarer funktionaliteten i dobbeltsættets isolationsmanifold. Altså teorien bag ventiløvelser.

Fysiologi
Allerførst er det vigtigt at se på, hvordan skulderleddet er skruet sammen rent anatomisk. Hvis du beder en person om at stå op og række om for at nå de nederste nakkehvirvler, vil han formodentlig holde underarmen parallelt med kroppen og rotere i skulderen, så hele underarmen bevæger sig bag hovedet. Men det er faktisk ikke så effektivt. Hvis du i stedet rækker armen lige frem, bøjer i albuen, så den peger frem foran dig, og fører underarmen tæt forbi øret, så vinder du adskillige centimeter. Prøv selv!
Når du skal nå isolationsventilen i midten, kan du bruge baghovedet til hjælp. Når først du er nået derom med hånden, kan du støtte håndleddet mod baghovedet og bruge hovedet til at presse hånden tilbage de sidste centimeter, indtil din hånd lander på isolationsventilens håndtag.
Venstre ventil plejer at rumme de største problemer, fordi de fleste mennesker er mindre fleksible i venstre skulder end i højre, men det findes der øvelser, som kan afhjælpe – dem kommer vi til senere.

Den der smør’ godt …
Hvis dit udstyr ikke er sat korrekt op, så nytter det ikke meget, at du er mere fleksibel end våd spaghetti – du vil ikke kunne nå dine ventiler.
Det er en udbredt misforståelse, at problemer med at nå ventilerne skal løses ved at justere dobbeltsættets tankbånd op eller ned. Det øverste tankbånd skal sidde lige der, hvor tankens runding starter. Hvis du flytter det ned, så ventilerne kommer højere op, skaber du flere problemer, end du løser. De bliver faktisk sværere at nå og du får ikke plads til hovedet.
Du kan også gøre det lettere for dig selv ved at have de rigtige håndtag på ventilerne. Nogle manifolder leveres med relativt små, hårde håndtag i plastik. De kan med fordel udskiftes med større og længere håndtag i gummi, der er lettere at holde om og desuden er mere modstandsdygtige, da de kan tage mod slag uden at splintre.
Den største tjeneste, du kan gøre dig selv er dog at sørge for, at dine ventiler er velsmurte, så du ikke skal kæmpe med stramme ventiler. Det er relativt enkelt at gøre selv, men hvis du ikke er komfortabel med det, så få ventilerne serviceret i dit dykkercenter....

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også