DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Similan-øerne – de smukkeste dyk på den thailandske vestkyst
Similan-øerne – de smukkeste dyk på den thailandske vestkyst
Similan-øerne – de smukkeste dyk på den thailandske vestkyst
Similan-øerne – de smukkeste dyk på den thailandske vestkyst

Similan-øerne

– de smukkeste dyk på den thailandske vestkyst

Tekst & Foto: Magnus Lundgren

Similan er en lille klase af ni øer, som ligger cirka 100 km nordvest for Phuket med Khao Lak som nærmeste turistområde på fastlandet. Øgruppens fantastiske granitformationer er dækket af tropisk jungle og er omringet af Andamanerhavets klare og blå vande. Det er smukt og uden tvivl Thailands mest kendte og sikkert også det mest elskede dykkeområde. Øerne består af en charmerende blanding af dramatiske granitklipper og blændende hvide strande.
På østsiden af øerne ligger fine strande, og under overfladen breder smukke stenkoralhaver sig. Topografien er en stejl skrånende bund ned til 30 eller 40 meter, hvor sandbunden tager over. Biodiversiteten er meget høj, både når det gælder fisk, men også andet dyreliv. Østsiderne er lette at dykke og lette at navigere på. Den mest almindelige metode er driftdives i et mageligt tempo langs et farvestrålende rev.
Vestsiden byder derimod på mere rock’n’roll-dykning. Først bliver man slået af de enorme stenblokke, som dominerer hele vestsiden. Nogle af dem er større end en murermestervilla. Stenlandskabet under overfladen er fuldt af sprækker, huler og swim-throughs, og blødkorallerne dækker hele stenblokke i rødt og lilla. Langs The wild west-siden findes de kendte dykkesteder, som i visse tilfælde er meget mere udsatte for strøm. Ved dykning på de vestlige sider anbefales det bestemt, at man dykker med en lokalkendt guide, der har styr på strøm og navigation.

Her kommer tre klassiske Similan-dyk:
Christmas Point ligger på den vestlige side af den mest nordlige ø Koh Ba Ngu (ø nr. 9). Her kan man udforske et dramatisk landskab med øgruppens måske mest lokkende slugter at svømme igennem. Stedet er udsat for strøm, og derfor passerer der ofte pelagiske gæster som ørnerokker, barracudastimer og smukke blåfinnede hestemakreller ude i det blå. De enorme granitflader dropper stejlt ned mod dybet, så det anbefales at have styr på dybdemåleren her.
East of Eden ligger på østsiden af Koh Payu midt i øgruppen. Her finder man typiske koralhaver og rolige dykkeforhold. East of Eden har måske Similans mest farvestrålende koralsøjle et stykke ude fra skråningen. Den er oversået med blødkoraller i forskellige farver og viftekoraller i størrelse XL. Men hele søjlen sprudler også af andet liv som nøgensnegle og usædvanlige – i visse tilfælde endemiske – fiskearter. Man finder også mantisrejer og hist og her spøgelsesnålefisk. Det er mangfoldighedens højborg.
Elephant Head Rock er måske Similans mest kendte dykkested og ligger lige syd for Koh Similian (ø nr. 8). Der kan både være rigtig stærk strøm, men også roligt som i et badekar. De tre klipper, som bryder overfladen, skaber en slags amfiteater under overfladen. Her føles det som at svømme rundt i et akvarium med småfisk overalt i hele vandsøjlen. Her finder man hele skalaen fra landskabsdrama til små slimfisk, anthias, flotte gede- og dragefisk til...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også