Simon Brown
– med militær præcision
Englænderen Simon Brown er i dag 40 år og begyndte med undervandsfotografering efter at have mødt to fotografer, som var på opgave for magasinet National Geographic. De fotograferede vrag ud for Normandiet i Frankrig til en kommende artikel. Begge var de enormt entusiastiske med deres arbejde. Smittet af deres passion for undervandsverdenen, tænkte Simon, at han også ville prøve dette her med uv-foto. Året var 2001 og siden da har han gjort sit bedste for at følge i deres fodspor.
Frem til 2008 har hans billeder været publiceret i 16 forskellige dykkemagasiner over hele verden. Artiklerne har været oversat til foreløbig ni sprog – blandt andet russisk og mandarinkinesisk. Her i DYK har du blandt andet kunnet læse Simon Browns artikler om militærdykkere i DYK 5/2006 og DYK 12/2007.
Han har egentlig intet favoritrejsemål, men Norge ligger ham varmt om hjertet. Han synes godt om den koldtvandsdykning, der findes der. Det samme gælder Poor Knights i New Zealand. Simons mest mineværdige dyk fandt sted for ganske nylig. Koldtvandsrevet med ögonkoral i Trondheim er ganske enkelt fantastisk smukt, og han vil meget gerne tilbage dertil. Blandt planerne for fremtiden findes Sydamerika, Namibia og flere projekter med militære dykkere.
Du kan se flere af Simon Browns på
www.simonbrownimages.com