Smögen

Det er første mandag efter industriferiens afslutning og sommeren er endelig kommet i gang. Det er som om den vil vise alle lønmodtagere, hvad de er gået glip af. Derfor bliver jeg pjaskvåd af sved i min højeffektive underdragt, da jeg bærer mit dykkeudstyr ned til kajkanten. Bedre bliver det ikke af, at mit forehavende nøje følges af et mindre publikum, som svaler sig med dansk og tjekkisk øl. Men hvem har sagt, at det er et afslappende job at være dykkeskribent?

Belønningen kommer heldigvis, da vi endelig kommer under vandet. Det er vores første dyk på turen til Smögen og fotografen Håkan har for en gangs skyld efterladt kameraet på land. Det er altid her vi får de bedste dyk. Vi bliver smidt i ude ved Pesaskär og følger hurtigt den skrånende klippebund ned til 25-30 meter. Her er vandet klart og dejligt varmt, sammenlignet med det fire grader kolde Østersøvand, vi havde fornøjelsen af en uge tidligere. Og det myldrer af liv.

Blege fingre Overalt kravler fimreorme omkring og på et sted ligger fire af dem og kryber tæt, tæt sammen. Hist og her stikker knudrede svampe op og dødningehånden spreder sine blege fingrer. Men den er ikke alene – der er også godt med bægerkoraller og vi finder til og med smukt røde hornkoraller med udfoldede polypper. Isstjerner, søsole og almindelige søstjerner ligger jævnt og dekorativt spredt på bunden. En af søsolene har næsten guffet en hel femarmet slægtning i sig, så kun en stump af en arm stikker ud og afslører festmåltidet.

Taskekrabberne står på spring i næsten hver anden sprække, men kun en enkelt hummer fremviser sine kraftfulde kløer. Fisk er der til gengæld mange flere af. Foruden havets gråspurve, de allestedsnærværende havkarusser, hilses vi velkommen af funklende blåstakke, prangende rødnæb, sølvglinsende stimer af hvilling og et par torsk. Under flere sten finder vi små langer og et sted glaner en sortvels. To ål åler sig af sted, da de får nok af vores opmærksomhed, mens en fladfisk køligt stoler på sin camouflage og bliver liggende. Ved en klippebunke sidder en hummertejne fast og er blevet til en uundgåelig dødsfælde. Det bliver dagens gode gerning at skære nettet itu med dykkerkniven.

Derfor føles det endnu skønnere at sætte sig på Sea Lodge – Sjösportgårdens solbeskinnede udendørscafé og fejre første dykkedag med en iskold Staropramen. Ekstra bekvemt er det, at jeg kan koble mig op på centrets trådløse netværk og checke min mail, samtidig med, at jeg dyrker hvordan pigerne på sejlkurset flittigt øver dobbelte halsstik. Efter en aftendukkert nyder vi en flaske sydafrikansk vin i selskab med en hedengangen, men ret så god havtaske.

Kon-Tiki

Vi befinder os altså på øen Smögen i Bohuslän, som på trods af, at masseturismen kan gøre stedet trangt, tilhører mine favoritter. Måske er det den smukke udsigt ud over den bare bohuslänske Hållö, som gør det? Eller de mange små gyder med deres idylliske bådskure?...