DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

Stutthof – Vragleksikon #57
1 af 1

Stutthof

Vragleksikon #57

Tekst: Johnny Christensen

Kattegat, syd for Anholt

I 1888 kom Kaiser Wilhelm II til magten i Tyskland efter hans faders tidlige død. Wilhelm II var barnebarn af den engelske Dronning Victoria, noget som han var særdeles stolt af.
I sin barndom havde han ofte besøgt familien i England og Wilhelm blev hurtigt fascineret af den engelske tradition for skibe og sejlads. Fascinationen gjorde ham blandt andet til deltager i Isle of Wight-kapsejladserne, og gav ham lejlighed til at se den engelske flåde. Efterhånden som Wilhelm blev ældre, begyndte en spirende misundelse over størrelsen på den engelske flåde at vokse frem. I lang tid gik han rundt og tænkte so ein ding müssen wir auch haben.
Man siger jo, at forskellen på drenge og mænd er prisen på deres legetøj –i dette tilfælde er der i hvert fald noget om snakken.
Kaiser Wilhelm fandt en allieret i Admiral von Tirpitz. Han blev den, der stod for det politiske i at få den tyske Rigsdag til at acceptere udvidelsen af flåden. Sammen begyndte de at bygge en reel trussel mod englændernes herredømme på verdenshavene. Som en følge af Der Kaisers misundelse og storhedsvanvid nærmede verden sig den første store konflikt.
I perioden 1914 til 1918 rasede den første verdenskrig, både den tyske flåde og hær var travlt optaget på mange fronter. Den tyske befolkning fik konsekvensen af krigsførelsen at mærke med knaphed på alt, i særdeleshed mad.
Altonaer Fiskeri Selskab bestilte i 1917 et skib hos værftet J.G. Hitzler i Lauenburg til at forsyne dette hungrende marked med mad. Det var et foretagsomt selskab der selv i denne urolige tid turde satse på en fremtid.
Det blev leveret d. 11 marts 1918, ejeren boede i Hamburg men skibet blev hjemhørende i Cuxhaven under navnet Nienstedten. Der tjente hun gode penge til sin ejer ved fiskeri i Nordsøen. Selvom der i årene efter krigen var stor fattigdom, så havde Altonaer Selskabet regnet rigtigt, der var altid behov for fisk.

I efteråret 1935 blev Nienstedten solgt til et fiskeriselskab i Nordenham nær Bremerhaven og fortsatte dermed sit arbejde i Nordsøen. De nye ejere beholdt hende i knap 4 år og solgte hende i Juli 1939 videre til et selskab i Danzig. Der blev hun omdøbt til Stutthof og nu var målet sildefiskeriet i Østersøen, der fungerede som spisekammer for det tyske militær.
I de forløbene år var kom der atter et politisk klima i Tyskland, der begyndte at tænke krigeriske tanker. Herr Hitler skruede sig regelmæssigt op til hysteriske højder, når han talte til folket om de fordele, der var ved, at Tyskland skulle udvide sit territorium af sikkerhedsmæssige grunde. Mange følte sig uretfærdigt behandlet af omverdenen og valgte derfor at lytte til Der Führer, når der blev lovet en stolt fremtid i tusindårsriget.
Enhver krigsførsel er afhængig af forsyninger, både af materiel som ammunition, men også af mad. En udsultet soldat er ikke særlig effektiv. Så derfor var det vigtigt for den tyske ledelse at sikre, at der...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også