DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Thailands bedste dykkeområder – Krabi & Phi Phi
Thailands bedste dykkeområder – Krabi & Phi Phi
Thailands bedste dykkeområder – Krabi & Phi Phi
Thailands bedste dykkeområder – Krabi & Phi Phi
Thailands bedste dykkeområder – Krabi & Phi Phi
Thailands bedste dykkeområder – Krabi & Phi Phi

Thailands bedste dykkeområder

– Krabi & Phi Phi

Tekst & foto Magnus Lundgren

Naturskønne Krabi & Phi Phi ligger ganske tæt på Phuket og et stykke nord for Koh Lanta på Thailands vestkyst. Både Krabi og Phi Phi er på relativt kort tid blevet meget populære blandt Thailands turister. Ikke mindst skandinaver. Måske mest på grund af de dramatiske kystlinjer, hvide strande og den smukke øverden.
Rundt om Krabi og Phi Phi er der mange måder at holde sig beskæftiget på. Man kan sejle, snorkle, padle kajak, bade i vandfald, besøge grotter, trekke, se på fugle eller bare slappe af på stranden. Krabis og Phi Phis dykning er ikke af helt samme kaliber som rundt om Similan, men der findes et bredt spektrum af dykkesteder, og et par af dem overrasker med dykning af rigtigt høj klasse.
Byen Krabi er ikke så kendt, men provinsen Krabis strand og ca. 130 øer har mange hotspots, som er mere kendte. Det gælder fx Ao Nang med sine strande og fantastiske kalkstensøer, halvøen Railay Beach og Ton Sai Beach, som blandt meget andet er et sandt klatremekka. Dykning og snorkling er blandt de mest populære aktiviteter.
Tæt på Krabi er der lettilgængelige dyk med en maksimal dybde på ca. 20 meter. Dykkene nås med longtailbåde, og bor man omkring Krabi og vil dykke halvdagsdyk, er disse lokale dyk modellen. Koralrevene er hjemsted for masser af unge revfisk, men også anemonefisk, barracuda, aftrækkerfisk og en gang imellem sorttippede hajer.
Ud for Ao Nang er der også førsteklasses makroliv med knælerrejer, søhest, de populære tudsefisk og nøgensnegle. Disse dyk er ekstra populære hos uv-fotografer. Den mest populære dykkedestinationen fra Krabis strande er Phi Phi, som ligger ca. 40 km fra Ao Nang.

Phi Phi-øerne
Phi Phi-øerne er bedøvende smukke med deres høje kalkstensklipper, som styrter lodret ned i det turkise hav og de skinnende hvide strande. For ikke så længe siden var byen på Phi Phi Don, den store ø, en slumrende lille muslimsk fiskerby. I dag er Phi Phi et af de mest populære turistmål i Thailand. I 1983 blev Phi Phi udnævnt til nationalpark, og det var på en af Phi Phi-øerne, at Alex Garlands bog The Beach blev indspillet i 1996 med Leonardo DiCaprio. Tsunamien i 2004 ramte Phi Phi hårdt, men genopbygningen er gået bemærkelsesværdigt hurtigt, og under vandet var ødelæggelserne ikke så store. Phi Phi-områdets måske mest kendte figur er den bedårende zebrahaj (Stegostoma fasciatum). Det er en relativt stor og ufarlig haj med en særegent og nuttet udseende.

Phi Phis top tre
Koh Bida Nok, Koh Bida Nai og den lille Hin Bida er de tre absolut bedste dyk. De to Bida-øer ligger syd for Phi Phi Ley og har det hele: koralhaver, vægge, koralsøjler med farvestrålende blødkoraller, viftekoraller, huler og swim throughs.
Om morgenen patruljerer sorttippede revhajer langs øerne, mens zebrahajerne daser på bunden. Visse steder er fuldstændigt dækkede med store stimer af glasfisk, som bølger ud og ind af huler og under overhæng. Der er også et...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også