Tjek ilten

Der var en gang hvor dykkeres liv var enkelt. Du fik din flaske fyldt med luft. Ganske almindelig ren og filtreret luft. Hvis du smagte på den og den virkede ren, var alt i den skønneste orden. Hvis den smagte af olie, fik du kvalme. Og hvis den var forurenet af kulmonooxid, kunne du dø. I det store og hele skulle du bare trække vejret og prøve ikke at løbe tør for luft.
Luft er en blanding af inert nitrogen og oxygen. I gamle dage skulle vi altid tage i betragtning hvor meget nitrogen, vi optog mens vi var under tryk på dybden. Jo dybere vi dykkede, jo mindre tid havde vi. Det var derfor, vi havde dekompressionstabeller. Og det har sådan set ikke ændret sig meget.
Så var der nogen (efter sigende Royal Navy under anden verdenskrig), der fandt på nitrox. Ved at øge oxygenprocenten i den blanding, der ellers ville have været luft, bliver der opløst mindre nitrogen i kroppen, hvilket alt andet lige giver, længere bundtider uden dekompression på en given dybde.

Oxygen er giftigt
Det har dog en omkostning at øge oxygenniveauet. Hvis du ånder oxygen på et partialtryk højere end fx 1,6 bar, er der en øget risiko for at få oxygenforgiftning. Dette er ikke nogen eksakt videnskab, og det diskuteres stadig hvad der er sikre niveauer.
Selv om en række statiske argumenter for at anvende 1,6 bar som grænse blev præsenteret på Planet Tec-konferencen midt i 1990’erne, har uddannelsesorganisationerne, der ofte er nervøse for sagsanlæg, alligevel tendens til at anbefale den mere konservative grænser på 1,4 bar. Med almindelig luft (nitrox 21), giver det en maksimal operationsdybde på 54 meter. Amerikaneren Bret Gilliam havde en gang rekorden for verdens dybeste dyk på almindelig luft og det var på omkring 146 meter. Den er siden blev slået. Vi kan med sikkerhed fastslå, at oxygenforgiftning ikke er let at sætte objektive grænser for, og at der synes at være en individuel tolerance.
Dykningens verden har taget nitrox til sig, ikke mindst takket være membran-systemer, der fjerner nitrogen fra luften. Det giver en sikker og stabil forsyning af oxygen/nitrogen-blandinger. Men vi skal stadig fastslå præcis hvilken gas, der er i vores flasker inden dykket, så vi kan planlægge derefter. Alle skal selv analysere deres gas, så de er sikre på at have den rigtige blanding til det, de har tænkt sig at gøre.
Da luft også ofte tilbydes sideløbende med nitrox, ville det faktisk give mening, hvis alle dykkere altid analyserede deres gas, ikke bare nitrox-dykkerne. Du bør være sikker på, at du har almindelig luft i dine flasker, hvis det er det, du vil have.

Kalibrering
En nitrox-analysator er i teorien et ganske enkelt stykke udstyr. En oxygen-sensor genererer en spænding, alt efter hvilken oxygenprocent, den udsættes for. Den forbindes derefter til et voltmeter, der viser procenter i stedet for millivolt.
Analysatoren skal først indstilles til at vise 20,9 % O2 med...