DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Tobago – for store og små
Tobago – for store og små
Tobago – for store og små
En trompetfisk i sit rette element. Med uendelig tålmodighed vajer den frem og tilbage i takt med koralbusken for at snyde potentielle byttedyr.
Tobago – for store og små
Lyse sandbunde, frodige koraller og begrænsede dybder gør Castara til et perfekt dyk nummer to.
Tobago – for store og små
Tobago – for store og små
Tobago – for store og små
Det er ikke usædvanligt at støde på rokker, når man dykker ved Tobago. Denne art – vestatlantisk pilrokke (Dasyatis americana) – er den mest almindelige.
Tobago – for store og små
Et hold dykkere flyver frem over de ”vindblæste” sletter ved Divers Thirst. Det er et krævende dyk og det gælder om at holde samling på tropperne.
Tobago – for store og små
The Maverick hviler på kølen på 33 meters dybde. Efter 10 år på bunden er hun dækket af liv i alle regnbuens farver.

Tobago

– for store og små

Tekst og foto Martin Örnroth
Du kan få en rendyrket dykkeferie på Tobago, hvis du vender blikket mod klassiske Speyside mod nord. Men faktorer som kort transfer, fantastiske strande og de bedste hoteller gør, at sydsiden også lokker mange familier til. Vi tog en uge der for at teste kombinationen af god dykning med andre vandoplevelser, som passer alle.

Lyden kommer først. En høj pibende lyd efterfulgt af en umiskendelig gnæggen. Delfiner. Så træder de første silhuetter frem mod den blå baggrund. Det er tre individer af arten almindelig delfin. Når fortroppen har givet sit ok, kommer resten af delfingruppen nærmere. Totalt er der cirka 20 individer. Naturens nysgerrighed på os mennesker, er nogle gange lige så stor som omvendt. Delfinerne svømmer frem og tager sig et kig. Man kan rigtig se hvordan de tænker, at mennesker er nogle mærkelige skabninger. En af de snorklende gæster laver en saltomortale og snart følger delfinerne efter med krumspring og kolbøtter. Men så pludselig bliver det hele sort.
– It was absolutely fantastic, siger Derek, samtidig med, at han slukker tv’et, der netop har vist videoen med delfinerne. Og så slutter han med den sætning, som alle dykkere hader at høre: – You should have been here yesterday.
Derek Chung driver dykkercentret Undersea Tobago sammen med sin hustru Evelyn. Derek var med på turen, hvor de oplevede denne misundelsesværdige og usædvanlige hændelse. Det som sved mest, var at vi også skulle have været med på turen, hvis ikke flyet fra Europa til Tobago var blevet aflyst og vi landede 24 timer senere. Næh, jeg er ikke spor bitter…
Turtle Tours
Centret Undersea Tobago ligger i skyggen af palmerne på den kridhvide strand ved Coco Reef Resort, vores base i den kommende uge. Inden rejser var vi i familien blevet enige om, at farmand skulle have mulighed for at dykke, men at der samtidig skulle være tid til vandoplevelser, som passede os alle, inklusive vores femårige datter.
Dykningen på centret er planlagt netop med familier i tankerne. Man afvikler to-tanksdyk om formiddagen og er retur klokken 13, lige i tide til frokost på verandaen. Så har man eftermiddagen fri, eller den anden forælder kan tage ude med båden og få sig et eftermiddagsdyk.
Dykningen virkede således ikke som om den ville give problemer, så nu gjaldt det om at finde spændende og vandnære oplevelser, som vi kunne nyde sammen.
Jeg drejer af fra stranden og går op ad den caribisk abrikosfarvede trappe til hotellets reception. Pludselig ser jeg svaret foran mig. Leatherback Turtle Tours står der på et skilt. Mellem marts og juni kommer læderskildpadderne op for at lægge æg på en strand, som passende nok er blevet døbt Leatherback Beach. Eftersom det ikke sker hver nat, har man et system, som går ud på, at gæsterne skriver sig på en ringeliste. Når en hun er begyndt på sin møjsomme færd op på stranden, ringer man rundt til alle, også midt om natten. Så må man smide sig i tøjet og skynde sig ned til en ventende taxi i receptionen. Denne service koster 35 dollars per voksen og der behøvedes ikke lang betænkningstid, før tre nordisk klingende navne var tilføjet listen. Så var det bare at vente.

Vragdykning
Palmerne ved Tobagos mest berømte strand, Pigeon Point, suser forbi med 20 knob, da dykkebåden stryger forbi...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også