Tour de PNG

Jeg er træt. Jeg er rigtig træt. Jeg er faktisk så træt, at jeg ikke engang gider at være gnaven længere. Trætheden skyldes en kombination af jetlag og manglende søvn efter fem fly, seks lufthavne og otte tidszoner. Jeg har slæbt bagage, diskuteret overvægt med emsigt lufthavnspersonale og siddet sammenkrøbet i long haul-fly. Og alligevel siger jeg ja tak til et natdyk efter endelig at være kommet frem til PNG-turens første stop – Tufi.

Ovenpå en kort, men rystende jeep-tur fra den græsplæne, hvor vores lille propelfly landede for fem minutter siden, bliver vi budt velkommen i solnedgangen på Tufi Dive Resorts terrasse, Vi har en fabelagtig udsigt over en af de mange dybe fjorde i PNG. Espen og Christian, mine to norske rejsefæller, føler sig helt hjemme – men i modsætning til deres hjemlands fjorde, er PNGs omkranset af mangrove og tyk, frodig regnskov. De umiskendelige junglelyde, der øresønderrivende fylder luften omkring er heller ikke udprægede norske...

Toiletpapir

Stadig umådelig træt, men nu oplivet ved udsigten til endelig at komme i vandet, bliver dykke- og kameraudrustningen hurtigt gjort klar. Jeg rejser med et nyt uv-hus, hvis pålidelighed jeg lige vil teste, før jeg anbringer mit kamera i det. Jeg placerer en rulle toiletpapir, hvor kameraet skulle have siddet. Jeg har ikke i sinde at starte 14 dage på nogle af verdens bedste dykkedestinationer med at drukne mit kamera...

Fra Tufi afgår en lille rusten færge til provinshovedstaden Popondetta. Ved færgelejet dyrker et halvt hundrede fra landsbyen PNG-beboernes favoritbeskæftigelse: at vente og kigge. Vi dykker fra en lille bådebro, der ligger lige ved siden af færgen. Vi gør os klar bag et plankeværk, men da vi skal hoppe i vandet, bliver vi pludselig synlige for de mange ventende færgepassagerer, der med en blanding af vantro og frydefuld undren betragter de mærkelige europæere, som i mørket hopper i det kulsorte vand med deres store kameraer og hvæsende åndedræt. 

Publikumssport

Vi får at vide, at det er muckdiving, der gælder her på Tufis house reef. Jeg er lidt skeptisk. Muckdiving er blevet lidt af et modeord, der anvendes i flæng. Nogle gange kaldes dykningen på steder, der bare ikke er særlig interessante for muck i håb om at forlene lokaliteten med lidt glamour. Muckdiving bliver med andre ord en eufemisme for ”trist”. Men det er ikke tilfældet her! Lige ved siden af trappen finder vi den første diminutive tudsefisk og så går den vilde jagt ellers. Selvom jeg er noget forkælet efter at have natdykket i muck-paradiset Lembeh Strait i Indonesien, bliver jeg ikke skuffet over Tufi. Vi finder masser af farvestrålende nøgensnegle, de sjældne harlekinrejer, flere små tudsefisk, dekorationskrabber, skorpionfisk, piskekroal-kutlinger og talrige blæksprutter, der blærer sig med imponerende farveskift.

Pokkers ærgerligt at svømme...