DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa

Tour d’Europe

– Ud og se med Linn & Mattias

Tekst & Foto: Linn & Mattias

Det svenske par Linn og Mattias vil i de næste 15 måneder køre Europa tyndt i deres selvbyggede autocamper. Bilen indeholder alt, hvad der er behov for, inklusive solcelledrevet ladestation, køkken, opbevaringsplads til kamera- og dykkerudstyr samt en kompressor. De besøger lande langs de europæiske kyster og dykker i Atlanterhavet, Middelhavet og Østersøen for at udforske både dyreliv, huler og historiske vrag. Hvad kan man opleve i europæiske farvande? Og hvordan har vores oceaner det? Der er nogle spørgsmål, de vil prøve at finde svar på.

►  Vores rejse med dykning begyndte for otte år siden under en ferie i Grækenland. En ven havde prøvet at dykke på en charterferie, og fordi vi begge kan lide nye udfordringer, vækkede det vores interesse. Da det var vores tur til at tage på ferie, lå vores hotel lige ved siden af et dykkercenter, og det må have været skæbnen. Vi besluttede selvfølgelig at booke et prøvedyk næste dag. Min 20 år gamle angst for at dyppe næsen under overfladen var glemt mens båden næste dag sejlede ud mod dykkestedet, men så snart vi rullede i vandet, dukkede den op igen. Efter mange forsøg på at snakke mig ud af det hele, kom vi omsider ned under vandet, hvor vi for alvor kunne opleve undervandsverdenen på tæt hold for første gang. Da vi kom til overfladen igen, var vi begge enige om, at dette ville vi prøve igen og vi bookede straks et nyt dyk allerede næste dag.

Derefter gik det ikke længe, før Thailand-rejsen med Open Water-kurset var bestilt og hjemme igen med vores nye dykkecertifikater i hånden, fandt vi en lokal dykkerklub. Der lærte vi mere om dykning, købte vores eget udstyr og begyndte at dykke på egen hånd.

Planlægning og opsparing
Siden er det blevet til en masse dykketure, især til vores naboland Norge. Under en rejse til Portugal, dykkede vi med et italiensk par, der kørte rundt i Europa og sov i deres bil. Der blev vi inspireret til selv at rejse på en lignende måde og udforske dykning rundt omkring i vores verden. Vi anskaffede en kassevogn og begyndte at indrette den efter vores behov.

Fra starten var det ideen at køre mod Asien, hvor vi havde haft mange af vores bedste dyk, men efter lidt research indså vi, at vi har så utrolig meget god dykning at vælge imellem her i Europa, og det vil vi gere præsentere for at inspirere andre til selv at udforske vores europæiske farvande.

En 15 måneder lang rejse med en autocamper, to hunde og en masse dykning undervejs, er ikke noget, man bare hopper ud i. Ud over at spare op et par år for at have råd til at gennemføre missionen, havde vi også meget planlægning og forberedelse. Som sagt ombyggede vi selv en kassevogn til en autocamper, da de tilgængelige alternativer på markedet både var over vores budget og dårligt tilpasset vores behov. Frem for alt er der brug for rigelig opbevaringsplads, så bilen kan rumme alt dykkerudstyr og en kompressor. Vi søgte også støtte fra partnere for at være i stand til at gennemføre turen på den bedste måde, og vi modtog hjælp med udstyr fra Reel Diving, Santi, Halcyon og Shearwater, så vi har godt og pålideligt udstyr, der kan holde til hele turen.

Rejseplanen skulle lægges, dykkecentre langs vejen kontaktes og mulighederne for kystdykning på egen hånd udforskes osv. Der var meget, der skulle på plads, for at sikre, at alt ville gå glat undervejs.

Første stop
Vores tur startede i maj 2020 hjemme Luleå i det nordlige Sverige, og vores første stop var på den svenske vestkyst. Vi begyndte...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Fakta

SMÖGEN

TRANSPORT 90 minutters kørsel nord for Göteborg.

DYKNING Dyk fra molen foran dykkercentret eller med deres 28 fods båd. De fleste dykkesteder...

Læs artiklen i DYK #59:





SOME images:
Tour d’Europe – Ud og se med Linn & Mattias,

Læs også