DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Hvordan fandt du mig? Sandkutling (Pomatoschistus minutus)

Fra Frodes logbog

Hanko –Finsk muck diving

Tekst & Foto: Frode Kjems Uhre

Det er en tidlig søndag morgen sidst i september, da jeg vågner i mit telt i skoven på Hanko-halvøen, der er den sydligste spids af det kontinentale Finland. Jeg var kommet til Turku aftenen før med færgen fra Åland. Nu har jeg lavet en aftale med ”Sukelluskoulu” Aalto om, at jeg kan tage med dem ud at dykke ved Hanko, som skulle byde på noget af Finlands bedste dykning.  

►  Da jeg har fået pakket mit telt sammen og starter bilen, lyser der pludselig en gul lampe i instrumentpanelet, og der står ”low tire pressure”. Det viser sig, at der desværre ikke er tale om en fejlindikation, for der sidder et stort søm i det ene bagdæk. Pokkers også. Aftenen før var jeg kørt langt ned ad en øde skovvej for at finde et sted, hvor jeg uforstyrret kunne sove i mit telt. Heldigvis kan jeg se, at det er meget langsomt, at luften siver ud, og der er stadig rimelig højt dæktryk. Da jeg er ikke så langt uden for byen, triller jeg stille og roligt bilen ned til havnen så jeg ikke misser dykkerbåden. Så må dækskift vente.
Jeg kommer heldigvis ned til havnen i Hanko i god tid og kan nyde morgenstemningen, mens jeg gør mit dykkergrej klar. Mine regulatorer havde været rigget til dobbeltsæt for at dykke på de lidt dybe vrag på Åland, og jeg sætter dem nu op til enkeltflaske.
Ved 10-tiden sejler vi afsted i den komfortable dykkerbåd Atlanta. Vi er 12 dykkere plus dykkerguiderne. Det blæser ret kraftigt, og dykkerguiderne fortæller, at sigten måske kun er 2-3 meter. Jeg havde været lidt optimistisk og sat undervandskameraet op med vidvinkel, men skifter nu hurtigt til makro. Vi sejler ud til øen Gustavsvärn, hvor vi finder lidt ly for vinden på læsiden af øen. Jeg bliver makker med Mikko. Vi dykker ned langs en skrånende bund, der er helt overgroet med muslinger. Der er fin vegetation og masser af små fisk.
Efter første dyk sejler vi ind til den lille klippeø Havensuoli, der på svensk hedder Gäddtarmen. Stedet har allerede været kendt af sejlere i det 15.århundrede, og der er flotte helleristninger i klipperne fra den tid.
På det andet dyk får eg lov at dykke alene, og jeg nyder at bevæge mig meget langsomt hen over bunden på ganske lavt vand og tålmodigt lede efter små spændende ting. Og der er virkelig meget liv ved den lille klippeø. Sigten er kun 2-3 meter, men det gør ikke noget.
Jeg ser igen mange små fisk som sandkutling og sortkutling. Men også stor næbsnog. Der er flere arter af små rejer bl.a. pungrejer og hesterejer. Og så finder jeg også flere arter af husbyggende vårfluelarver. Så det var godt, at jeg havde sat makrolinsen på kameraet. Der er simpelthen så mange ting at se på 5-8 meters dybde, at jeg dykker i over én time i det kun 7 grader varme vand. Heldigvis holder min Santi-tørdragt mig tør og lun.  ♦ 

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Fakta

Dykning ved Hanko  
Dykkersæsonen ved Hanko løber fra maj til september.
Sukelluskoulu Aalto: https://sukelluskouluaalto.fi
 

Læs artiklen i DYK #50:





SOME images:
Fra Frodes logbog, Hanko –Finsk muck diving
Fra Frodes logbog, Hanko – Finsk muck diving
, Hvordan fandt du mig? Sandkutling (Pomatoschistus minutus), Fra Frodes logbog, Hanko –Finsk muck diving
Stor næbsnog (Nerophis ophidion)
, Fra Frodes logbog, Hanko –Finsk muck diving
Hovedet af en Tangreje (Palaemon elegans)

Læs også