DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

Vandalmysteriet

Tekst og foto: Leigh Bishop

Et hold tekniske dykkere leder efter svar 100 meter nede på en længe savnet ubåd, mens en mand, der gennem 60 år har været plaget af skyld uroligt venter på resultatet. Leigh Bishop var med holdet, da begivenhederne udfoldede sig i det grumsede dyb ud for Skotlands vestkyst

En mand ser stille til, mens bakker og bjerge på Skotlands vestkyst kaster deres skygger tværs over Clydes krusede overflade, badet i augusts klare solskin. Omtrent hundrede meter nede prøver nogle tekniske dykkere at afdække hemmeligheden om HMS Vandal, en ubåd, der gik ned med alle mand under anden verdenskrig.
De sidste 60 år har plaget Larry Gaines, der står og venter på, at dykkerne kommer tilbage. Da Vandal gik ned, burde han have været om bord. I stedet lå han på infirmeriet med en øreinfektion og blev erstattet af en yngre uerfaren maskinmester.
Det var Gaines’ job at sikre den vandtætte luge til bageste maskinrum og han har altid følt sig medskyldig i Vandals forlis.
Medlemmerne på dykkerholdet har adskillige opgaver. De ønsker at identificere fartøjet og fastslå, at det faktisk er vraget af Vandal, og de vil søge at besvare de uopklarede spørgsmål, der står tilbage om forliset – inklusive det, som har plaget Gaines i alle disse år. Holdet vil blive den afgørende jury i Vandal-sagen.
Det er et meget anderledes projekt. En serie afgørende dyk med det ene formål at afsløre sandheden, inden Vandal kan erklæres for en krigsgrav af de britiske myndigheder. Dykkerne må handle hurtigt, for de vil aldrig få lov at dykke her igen efter erklæringen.
Den 22. februar 1943, skulle Vandal på en tre dages øvelse med simulerede kampsituationer. Kaptajnløjtnant James Bridger forberedte sin nyligt tiltrådte besætning inden de skulle på aktiv patrulje. Men Vandal vendte aldrig hjem fra den øvelse – hun forsvandt med sin besætning på 37 matroser og officerer. Hvad var der sket?

Dokumentation 60 år senere samlede to britiske dykkere Nick Gilbert og Adina Ochert, som var partnere både i livet og dykningen, et hold af tekniske dybdedykkere for at løse mysteriet. De havde i flere år gennemsøgt arkiverne efter ledetråde omkring Vandals forlis, og med samtykke fra Larry Gaines og familierne til de savnede, ville de foretage en fuldstændig analyse af det vrag, som de mente måtte være Vandal.
HMS Hurworth opdagede vraget i 1995, efter at den skotske afdeling af Submariners’ Association overtalte flåden til at undersøge et område hvor trawlere rapporterede, at deres net satte sig fast. Kameraerne fra en ROV bekræftede siden, at det var vraget fra en britisk ubåd, som man mente var Vandal, men optagelserne var af dårlig kvalitet og hvis det faktisk var Vandal, havde man fortsat ingen idé om, hvad der var sket hende.
De enkelte dykkere var hyret på grund af deres personlige kvalifikationer i jagten på svar. Min og videofotografernes opgave var at identificere og dokumentere hvordan forliset skete. I mit tilfælde på 35mm film.

Alene Clyde er ikke ligefrem det mest populære sted at dykke og stedet er heller ikke just kendt for sin gode sigt.
Nedstigningen til Vandal er ubeskrivelig. Moder natur slukker hurtigt lyset...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også