Videoskolen del 1
– udstyrsjunglen
Video kommer fra latin og betyder jeg ser. Video er en teknik til behandling af elektriske signaler, som repræsenterer levende billeder. Når du skal vælge det rette udstyr, bør du tage udgangspunkt i dine behov netop nu, og i hvordan du tror, de vil udvikle sig på lidt længere sigt. Du kan også lige så godt med det samme indse, at det i sidste ende altid bliver en kold opvågning, når du skal til at opveje kroner og øre mod funktion og kvalitet. Så hvad er dit behov?
Vil du fastholde dine minder fra din dykkerferie uden for meget bøvl og lægge dem på nettet? Eller er du entusiasten, som søger høj kvalitet og gerne spenderer lidt ekstra for at vise din redigerede film i HD i hjemmebiografen? Dog uden at behøve sælge bilen for at finansiere projektet. Eller er du kompromisløs og går all in uden at vige en millimeter fra såkaldt broadcastkvalitet. Det sidste niveau ligger ikke inden for en normal dykkers rækkevidde, og budgettet havner som regel noget højere, end de fleste er villige til at spendere på en hobby.
To revolutioner
En fællesnævner for videooptagelse er viljen til at dokumentere og formidle sine oplevelser eller historier. En omvæltende forandring i muligheden for at vise sine videofilm begyndte i februar 2005. Det var dengang tre tidligere ansatte på betalingssitet PayPal skød YouTube i gang under devisen Broadcast Yourself. Denne website fik snart en sensationel og eksplosionsagtig udvikling.
Den enorme interesse var et tydeligt vidnesbyrd om behovet hos mennesker for at formidle og dele oplevelser, men også for at kigge på andres film af skiftende kvalitet. Google gik ind og købte YouTube i oktober 2006. Prisen var aktier i Google til en værdi af uvirkelige 1,65 milliarder dollars.
Jeg mener, at YouTube har skabt en stærkt øget interesse for at lave sine egne film. Alle har i dag mulighed for at lancere deres egne film, som bliver tilgængelige for alle.
En anden dramatisk forandring på videomarkedet var overgangen fra Standard Definition (SD) til High Definition (HD). Opløsningen på en video tælles i antal billedlinjer på højden. Alt der har mere end SD’s 480 linjer, regnes for at være HD. De mest almindelige HD-opløsninger er 760 og 1080, men der er naturligvis meget højere opløsninger end så.
En opløsning kan angives som fx 760p eller 1080i. P’et står i så fald for progressiv scanning, og groft forenklet kan man sige, at billederne rulles op, række for række, fra top til tå. I’et står for engelsk interlaced og er en sammenflettende teknik, hvor man kun opdaterer hver anden linje pr. billede, men med dobbelt så mange billeder pr. sekund. Ulempen med denne teknik er, at de hurtige bevægelser i billedet kan tabe kvalitet.
Video eller … video
Inden du vælger et kamera til at uv-filme med, er der er en grundlæggende skillevej, der skal passeres. Enten går du den ene vej og køber et dedikeret videokamera, eller også vælger du det andet...