DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Biologi  Biologi
WWF-klumme – uden en ceremoni ændres intet
WWF-klumme – uden en ceremoni ændres intet
WWF-klumme – uden en ceremoni ændres intet
WWF-klumme – uden en ceremoni ændres intet

WWF-klumme

– uden en ceremoni ændres intet

Af Lene Topp, WWF verdensnaturfonden

Speedbåden tager farten af, og vi omringes af en gruppe simple træbåde. I stævnen på den ene står en mand og svinger et sværd fra side til side, mens han og resten af bådens besætning råber og halvvejs synger noget, som jeg ikke forstår. Det hele virker en smule truende, men man fortæller mig, at det faktisk er en velkomstkomite, vi møder. Bådene leder os ind til stranden på øen Lapang, hvor jeg sammen med Alors borgmester snart løftes i land af stærke, seje arme. På stranden står kvinder i kulørte gevandter. De hænger smukke ikat-vævede tørklæder om halsen på os, hvorefter kvinder og mænd inviterer os med i en rundkreds af mennesker. Så starter den traditionelle legolego-dans.
Borgmesteren og jeg er inviteret til at deltage i en traditionel ceremoni. Dette er nemlig en dag hvor tingene ændres drastisk for fem landsbyer i Alor-området i det østlige Indonesien – og en sådan ceremoni er derfor nødvendig. Man er nødt til at markere grænsen mellem fortid og nutid – og mellem tidligere praksis og sådan, som det nu er besluttet, at det skal være. Ellers fungerer det ikke!
Men hvad handler det hele så egentlig om? Jo, beboerne fra fem landsbyer har besluttet, at fra og med i dag vil de ikke længere bruge destruktive metoder, såsom bomber og cyanid, når de fisker i områderne ud for to ubeboede øer, Lapang og Batang. De vil heller ikke længere fange havskildpadder eller samle udryddelsestruede skaldyr. De har med andre ord besluttet at stoppe alle ulovligheder – og det er jo da en fornuftig beslutning, som man kun kan tilslutte sig. Så vi danser lystigt i rundkreds.
Faktisk er beboernes interesse i området hovedsageligt relateret til tang-produktion. For år tilbage startede man med at høste vild tang i området, og mens det stod på, så slog man sig midlertidigt ned på øen Lapang. I dag samler man ikke kun vild tang, men dyrker også tang ud for øerne. Vort projekt vil arbejde på at gøre dette til en bæredygtig produktion, men man har måttet konstatere, at sideeffekten af de lange perioder med menneskelig tilstedeværelse på øen har været en katastrofe for en lang række marine væsner.
Rygterne siger, at intet har været fredet – og alt fra havet er blevet samlet, solgt, eller spist. Havskildpadder har man absolut intet haft til overs for, hvilket blandt andet skyldes, at nogle arter af havskildpadderne spiser tang. De er derfor i direkte konkurrence med landsby-beboerne om det dyrebare produkt. Men det er også gået hårdt ud over diverse skaldyr! Lapan er flere steder på det nærmeste brolagt med  skaller, og store hvide bunker med conch- og andre sneglehuse ses overalt. Beboerne indrømmer da også, at der er mange skaldyrsarter, som de tidligere samlede, der nu ikke længere er at finde i området.
WWF har i et stykke tid diskuteret den kritiske situation med beboerne, og alle er nu enige – det er på høje tid, at der sker en ændring i adfærd.
Så i dag skal det altså være slut. Borgmesteren roser beboerne for...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også