Citatet stammer fra Rasmus Mortensen fra Tømmerup Fri- og Efterskole og giver vel et meget godt billede af den sidste uge. Dykkercenteret fik besøg af over 50 efterskoleelever der skulle have et Padi Open Water dykkerbevis og slutresultatet blev 47 certificeringer.
Det var en hård uge, men også en uge jeg under ingen omstændigheder ville have undværet. Lad os tage det fra begyndelsen.
Instruktørene blev delt op i to grupper og søndag morgen havde vi kick-off møde før "helvede" brød løs. Eleverne skulle deles i to grupper, hvor der så blev skiftet mellem teori og praktik. Da alle var ankommet bød jeg pænt velkommen på dansk og så blev eleverne ellers fordelt med max. 6 elever pr. instruktør.
Alle papirer blev checket, og så blev den ene halvdel sendt til teori, og den halvdel jeg var en del af skulle have udstyr. Her kan man virkelig tale om (u)organiseret kaos, men efterhånden fik alle udstyr der mere eller mindre passede, og så var det tid til svømmeprøve, som instruktørteamet kunne følge med i fra en nærliggende bro, samtidig med at vi havde et lille møde.
Så var det endelig tid til at komme i vandet og få lavet et par lektioner med masketømning, brug af alternativ luftkilde, etc. og bare det at prøve at trække vejret under vand. Øvelserne blev lavet i bugten med sandbund - i løbet af meget kort tid var sigten tæt på 0 meter.
Jeg var heldig og havde fået 6 fantastiske elever: Frederikke, Nanna, Clara, Angelica, Rasmus og Oliver. Øvelserne gik fint selv om et par stykker var overrasket over hvor meget de egentlig kunne, når de pressede sig selv lidt. Og det var jo netop et af formålene med at de skulle have et dykkerkursus - nemlig at presse sig selv lidt.
Herefter var det tid til frokost, hvor det hårde og uretfærdige instruktørteam gav mulighed for "Den gyldne Måge" eller Pizza Hut.
Det var ikke alle der var lige vågne under de utroligt spændende Padi dvd'er, men noget må være sevet ind for der blev generelt lavet pæne quiz'er.
Da jeg var den eneste på vores instruktørteam der talte dansk var der ikke tvivl om hvem der skulle rette kundskabstest. Den trak søm ud søndag aften og natten til mandag, men jeg fik rettet de fleste.
Mandag startede vi med teori og jeg havde en 1½ times session med gennemgang af dykkertabel og kundskabstest. Efter kun 3 timers søvn den foregående nat, var jeg pænt træt efter den omgang og det var nok meget godt at resten af dagen skulle foregå i vandet. Desværre kunne Clara og Angelica ikke trykudligne og jeg måtte sende dem ind. De 4 andre overraskede positivt og vi fik lavet en masse øvelser både på bunden og i overfladen.
Det pinte mig dog med de to der havde måttet opgive, da de ikke kunne trykudligne. Det var de to der nok oplevede den største personlige udvikling - og jeg var lidt i tvivl, om det var en overspringshandling eller et reelt problem med at trykudligne. Efter en snak med deres lærer og de andre fra instruktørteamet blev vi enige om at giv det endnu et forsøg dagen efter.
Resten af mandagen blev brugt til at færdiggøre eksamen og alle bestod - sådan!
Tirsdag skulle der dykkes "rigtigt". Og heldigvis kunne de to der ikke kunne trykudligne den foregående dag komme med. Vi startede med at se en stor skildpadde og en stor napoleonsfisk. Ungerne var begejstrede og det var deres instruktør også. Ikke mindst imponerede Oliver mig, da han stod fuldstændig stille midt i vandsøjlen og kikkede på skildpadden - afbalanceringskontrol i verdensklasse. Clara kæmpede lidt og lavede desværre en ukontrolleret opstigning. Det forskrækkede både hende og mig - faktisk så meget at hun valgte at tage den ind i overfladen. Jeg måtte så ned og tage mig af mine fem andre dykkere. Ikke en optimal situation med en i overfladen og 5 på bunden, men vi klarede den.
Resten af formiddagen havde 4 af mine elever fri og de 2 med trykudligningsproblemer og jeg lavede de manglende øvelser, og dermed var alle oppe på omgangshøjde.
Vi fik også lavet et glimrene andet dyk, hvor der bl.a. blev lavet CESA. Og da jeg kom ned fra en CESA manglede to elever. Der var kun 3 elever og der skulle være 5. Jeg må indrømme at pulsen steg voldsomt. Jeg fik dog øje på dem i det fjerne. De havde set en ørnerokke og var svømmet efter den. Først blev jeg godt gammeldags sk... sur, men efter pulsen var kommet i normalt leje igen glædede jeg mig over deres entusiasme. Efter dykket fik vi skrevet logbog - og eleverne kunne få fri kl. 15.00 og dermed kunne instruktørene få lidt tid til at lave papirarbejde - før der skulle natdykkes.
Derr var 13 der gerne ville natdykke. Det blev til to hold med henholdsvis 6 og 7. Jeg havde 7 personer i min gruppe. Jeg besluttede at vores dybde ville blive max. 10 meter. Vi fik set små krebs og rejer, samt en stor languster (hummer) der var ude på en lille spadseretur. Og som altid de mange dragefisk der står under broen med lys.
Onsdag var så den store afsluttende dag på båden. Der blev dykket, svømmet med kompas, snorklet, hovedspring fra båden osv. Her kunne man virkelig se at mange af eleverne elsker vand.
Desværre havde Frederikke problemer med bihulerne, så hun kunne ikke få sit certifikat, men jeg fik lavet en aftale om, at vi kunne prøve dagen efter. Og her skulle over 20 også ud at lufte det nye certifikat for egen regning. Meget glædeligt at så mange havde fået så meget smag for dykning at de gerne ville dykke for egen regning.
Tordag havde Frederikke heldigvis ikke problemer bihulerne og hun kunne få sit certifikat. De elever der dykkede tordag var ret begejstrede, og deres begejstring smitter.
Det var i sandhed en anderledes uge. Det var en hård uge, men også en af de bedste uger jeg har haft som instruktør. Tak unger - I var fantastiske.
Men her slutter min uge ikke. Fredag var det meningen at jeg skulle lave et fotospeciale med en der netop havde købt nyt kameraudstyr, men ikke vidste hvordan man samlede det. Jeg mente nok jeg kunne vise hvordan man fik smidt et kompakt kamera i et standard hus. Da jeg hentede gæsten fik jeg et mindre chok. En Pelicase i størrelse meget stor og min værste anelse blev bekræftet - jo det var hans kameraudstyr.
Jeg fik sendt et par sms'er hjem til min leder om, at jeg nok ikke var den rette til opgaven. Heldigvis havde kunden forståelse for det og fotospecialet udsat til næste dag med mere kompetente folk. Man skal kende sin begrænsning.