Ubåden S2 genfundet
– DYK var med ved dykkene på den sovjetiske ubåd
Man kan ikke beskylde Björn Rosenlöf, Mårten Zetterström, Ingvald Eckerman, Richard Johansson, Patrik Palm og Mikael Sundin for at give let op. Efter ti års søgen og udrustet med ny en sidescan-sonar gik dykkebåden Argus ud for at lede som så mange gange før. Man havde søgt på langs og tværs, dybere og dybere, men aldrig lavere. Denne dag fik de et pludseligt indfald og lod sonarfisken tage en tur på lidt lavere vand. Billedet af noget aflangt i to dele dukkede op og skyggen fra den ene del mindede om et ubådstårn. Der udbrød jubel om bord, men dårligt vejr i området gjorde, at det tog et stykke tid inden man kunne gå ned og undersøge vraget mere omhyggeligt. Ti års eftersøgning skulle vise sig at være forbi.
Identifikationen
Ved første dyk på vraget indså man hurtigt, at det måtte dreje sig om den ubåd, man havde ledt efter i alle disse år, S2. Det var en ubåd i den rette størrelse med to elmotorer, to dieselmotorer og den rette alder. Man havde tidligere fundet S7 og kunne genkende de særlige karaktertræk, men der var endnu ikke lokaliseret nogen sikre beviser for, at det drejede sig om netop denne S-ubåd. Man kunne ikke se nogen tekst på skroget nogen steder. Man fandt kanonsigternes serienummer, men gruppen kunne ikke opspore dem i dokumentationen fra værftet. Under et af identifikationsdykkene, som vragjægerne gennemførte, kiggede Patrik Palm nærmere på propelakselen og finder nummeret 267. S2 er bygget på Shipyard 267 og dette var beviset, man behøvede for at være sikker. Næste trin for gruppen blev at dokumentere fundet og bevise for de berørte myndigheder, at det var netop S2, de havde fundet.
Dokumentation
Gruppen blev derfor forstærket med Stefan Hogeborn som fotograf samt videoteamet Tor Jörgensborg og Mario Arena. Dykkene fandt sted i Kristihimmelfartsferien 2009 og på et spejlblankt Ålandshav kunne dokumentationen begynde. En vigtig regel er aldrig at stille spørgsmål, når nogen giver signal til at afbryde et dyk. Da den planlagte tid for dykket begynder at rinde ud og Stefan Hogeborn synes, at det er tid til at stige op og viser tommelen op-signalet stirrer Tor bare på ham et par sekunder hvorefter han ryster på hovedet.
– Da forstod jeg, at han var lige så rørt som jeg, og vi blev en halv time til, afslutter Stefan Hogeborn.