Koraller - økosystemet på Great Barrier Rief

Korallerne tilhører polypdyrenes række (Cnidaria) der kendetegnes ved, at de alle har nældeceller. De dyr, vi kalder koraller, tilhører egentligt forskellige ordener inden for polypdyrene. Ildkoraller tilhører klassen Hydrozoa, hvor vores hjemlige ferskvandspolyp, Hydra også hører hjemme. De øvrige koraller finder vi i koraldyrenes klasse, Anthozoa. Koraldyrene deles op i to underklasser: de ottearmede koraldyr, Octocorallia, der har fjerformede tentakler i et antal, som er et multiplum af otte, og de seks- eller mangearmede koraldyr, Hexacorallia, som kun sjældent har fjerformede tentakler, og hvor antallet af tentakler er et multiplum af seks. I den første underklasse finder vi hornkoraller (Gorgonaria), søfjer (Pennatulacea), orgelkoraller (Stolonifera) og de ottearmede læderkoraller samt blødkoraller (Alcyonaria), hvor dødningehånden hører hjemme. I den anden underklasse finder vi søanemoner (Actiniaria), zylinderroser (Ceriantharia), koralsøanemoner (Corallomorpharia), seksarmede læderkoraller (Zoantharia), ædelkoraller (Antipatharia) og stenkoraller (Scleractinia). Det er især stenkorallerne, der danner koralrev (hermatypiske), men ildkorallerne og orgelkorallerne bidrager også til revdannelsen. Blandt stenkorallerne er det dog ikke alle arter, som er revdannende. Bægerkoraller danner ikke rev (ahermatypiske), men findes som regel på revene på skyggefulde steder. 

Anatomi Stenkorallernes polypper ligner små søanemoner, hvilket ikke er så mærkeligt, da de er nært beslægtet. De varierer i størrelse fra 1-3 mm i diameter, men de enligt levende paddehatkoraller har polypper på op til 25 cm i diameter. En koralpolyp har form som en lille krukke. Øverst sidder mundskiven med mundåbningen i midten og tentakler langs randen. Tentaklerne indeholder nældeceller, der bruges til forsvar og til at fange plankton. Mundåbningen fungerer både som mund og gat. Fra munden fører svælgrøret ned i tarmhulen. Tarmhulen har langs periferien lodrette halvskillevægge, kaldet mesenterier. Der er ét mesenterium for hver tentakel. Nederst på polyppen har vi fodskiven.

Koraller har et primitivt nervesystem, så polypperne i en koloni kan kommunikere indbyrdes. Koralpolypper har desuden lugtesans, så de kan opdage bytte i vandet. 

Stenkoraller har et indre skelet af kalciumkarbonat, der afsondres fra den nederste del af polyppen. Skelettet har form som et lille bæger, kaldet en calyx, hvor polyppen kan trække sig tilbage i sikkerhed. Bunden i en calyx kaldes fodbladet og væggene kaldes murbladet. Fra centrum af fodbladet og ud til murbladet går høje smalle halvvægge, stråleblade, som egerne i et hjul. Der er et stråleblad for hvert mesenterium i polyppen. En calyx ligner en lille stjerne og har givet anledning til populærnavnet stjernekoral. Fra tid til anden danner polypperne en ny calyx...