I hovedet på en rekordindehaver

►  Statisk apnea handler i høj grad om at slappe af og holde vejret så længe som muligt. Men i konkurrencesammenhæng er det ikke så nemt "bare" at slappe af, og det bliver ikke nemmere, når det er indrammet af en messe og er en rangeret konkurrence med godkendte dommere, sikkerhedsdykkere og alt muligt andet efter reglementet fra organisationen AIDA.

Den tilsyneladende enkle sport, der bare går ud på at holde vejret, kræver meget tid og træning hvis man vil opnå længere tider. Coaching er også i mange tilfælde en afgørende faktor for at kunne presse det sidste ud. Det meste klappede før min rekord. Træningsmængden før konkurrencen var tilstrækkelig, og både det mentale fokus og stresshåndteringen var rigtig. Det betød, at de stressende øjeblikke, som normalt ville have påvirket mig under konkurrencen på dykkermessen, ikke påvirkede mig så meget. Jeg kunne lytte til kommentatoren, høre Valdemars træner give ham tider og stadig være fuldt fokuseret på, hvad jeg selv skulle.

Min træner skulle give mig min tid første gang efter 4 minutter og 30 sekunder. Men siden jeg kunne høre alt, vidste jeg allerede, hvor lang tid der var gået, da signalet kom. Instruktionerne fra træneren var vigtigere, da jeg havde passeret 8 minutter. Indtil da var planen at undgå bevægelser, at lukke øjnene helt og ikke spilde en mikroliter ilt på at blinke.

8 minutter...
Da jeg fik tiden 8:15, fik jeg besked af min træner på at åbne mine øjne. På dette tidspunkt skiftede alt fra at være total afslapning til at forberede mig på en kamp. Denne kamp var allerede begyndt med alle sammentrækninger af åndedrætsmusklerne, der havde skulle arbejde hårdt på grund af øgningen af kuldioxid og faldet af iltniveauet i lungerne og blodet. Men nu kunne jeg bevæge mig og behøvede ikke slappe af på samme måde længere. 8:30 fik jeg besked på at fjerne næseklemmen, for at være klar til dommeren og for at mindske risikoen for at få såkaldt blackout ved opstigning. Der er krav om, at du har taget alt udstyr af, såsom briller eller en næseklemme, før du siger "jeg er okay". Hvis du gør dette i den forkerte rækkefølge, kan det resultere i rødt kort og diskvalifikation.

9 minutter...
Nu var jeg klar til opstigningen og ventede på at tiden skulle nå 9 minutter. Jeg lyttede godt efter og forsøgte at holde mig ved bevidsthed, på tæerne og ikke falde i søvn på grund af iltmangel. Lige før der gik 9 minutter, tog jeg hætten af ​​på min 7 mm dragt, der skulle holde mig varm. Den stigning i blodtrykket, der opstod for at lede alt blod til hjernen, var så kraftig, at jeg nærmest kogte. Med hætten af, blev det lidt køligere, og jeg kunne slappe af et par sekunder mere. Jeg fik tiden 9 minutter og blev samtidig beordret til at sætte fødderne ned. 9:10 bad træneren mig om at forberede mig til opstigningen. Så vidste jeg, at han havde set signaler om, at jeg nærmede mig min grænse. Jeg holdt mig for næse og mund, fordi det var så svært...