Fra Frodes logbog: Irak

Tilbage til Irak

Allerede under indflyvningen til Erbil kan jeg mærke, at Irak har forandret sig siden sidst, jeg var her i maj 2010.

Jeg flyver igen med Austrian Airlines fra Wien. Flytypen er stadig en Airbus A320, og ankomsttidspunktet er stadig omkring klokken 16. Men indflyvningen er helt anderledes.

I 2010 var Kurdistan og Erbil relativt sikre områder, mens Mosul, kun omkring 80 kilometer væk, og områderne syd og vest for Erbil var blandt de farligste steder i Irak. Al-Qaeda og andre oprørsgrupper stod stærkt, og truslen fra skulderbårne luftværnsmissiler var en alvorlig faktor for den civile luftfart.

I stedet for en normal, lang og gradvist faldende indflyvning fløj Austrian Airlines dengang ind over Erbil i stor højde. Først da vi var direkte over lufthavnen, begyndte flyet sin hurtige nedstigning i en stram, cirklende manøvre – en såkaldt corkscrew landing. På den måde kunne flyet holde sig inden for det sikrede luftrum omkring lufthavnen, indtil vi var nede i landingshøjde. Det var en ganske anderledes indflyvning, end man normalt oplever i en europæisk lufthavn.

Denne gang er indflyvningen helt normal.

Gennem Kurdistan til Dohuk

Ahmed har bestilt en taxa til mig og booket et hotel i Dohuk. Køreturen tager næsten tre timer, og jeg sidder og nyder landskabet, der langsomt forandrer sig.

Først passerer vi det flade lavland og de store alluviale sletter. Derefter bliver landskabet mere bakket og præget af landbrug, og jo tættere vi kommer på Dohuk, jo mere dominerer store klippeformationer og kalkstensbjerge.

Da vi ankommer til hotellet, står Ahmed klar til at tage imod mig. Han er en utrolig venlig og behagelig fyr, som jeg straks synes godt om.

Han inviterer mig ud at spise. Han taler kun meget lidt engelsk, så vores samtaler foregår ved hjælp af Google Translate på vores mobiler. Næste morgen henter han mig som aftalt ved syvtiden.

Mosul-søen

Vi kører ud til søen bag Mosul-dæmningen, et enormt kunstigt reservoir, som blev skabt i 1980’erne ved opdæmningen af Tigris-floden. Det er Iraks største ferskvandsreservoir.

Ved søen lejer Ahmed en båd med fører, som sejler os over på den modsatte bred. Ahmed har fået at vide, at dykningen skulle være bedre dér.

Det er en smuk dag med sol fra en skyfri himmel, og jeg nyder sejlturen, mens vi glider hen over det store reservoir.

Da vi har læsset dykkergrejet af, går vi straks i gang med at samle udstyret. Ahmed og jeg dykker begge i tørdragter. Det viser sig at være en god idé, for vandet er kun 19 grader.

Dårlig sigt

Men allerede da vi kommer under overfladen, bliver vi udfordret af den elendige sigt.

I begyndelsen er jeg nødt til at holde fast i Ahmeds arm for ikke at miste ham. Der er så lidt sigt, at jeg ikke kan aflæse min dykkercomputer eller mit kompas.

Jeg stikker hovedet op over overfladen og forsøger at finde en retning ud mod lidt dybere vand....