DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Phuket og Similan - Back in Business
Det begynder at røre på sig igen i Thailand. Nu håber man bare, at turisterne kommer tilbage.
Phuket og Similan - Back in Business
Tidevandet trækker sig tilbage og efterlader bådene på tør grund.
Phuket og Similan - Back in Business
Et par fjerstjerner prøver at finde en høj position, hvor de kan filtrere de næringsrige strømme.
Phuket og Similan - Back in Business
En stor muræne kigger frem fra sit gemmested.
Phuket og Similan - Back in Business
Er man heldig og har et skarpt blik, kan man få øje på en søhest.
Phuket og Similan - Back in Business
En filmende dykker inspicerer en smuk, gul viftekoral.

Phuket og Similan

- Back in Business

Tekst og foto: John Liddiard
Efteråret nærmer sig og mange begynder allerede nu at fundere over hvortil den næste tropiske dykkerejse skal gå. Maldiverne og Thailand er nogle af de oplagte favoritter, men hvordan ser der ud i dag? Er der kun ødelagte rev? I denne første reportage følger vi med John Liddiard til Thailand, hvor han besøger området omkring Phuket og Similan-øerne.

Jeg vågner op til en morgen, som inspirerer til dykning. Perfekt blå himmel over et perfekt hav. Junken ligger fortøjet blandt de øvrige både i et beskyttet sund. Den jungledækkede ø Similan 4 ligger på den ene side og Similan 5 og 6 på den anden. Alt ser ud som sidste gang jeg var her for syv år siden. Øerne har faktisk rigtige navne. I dykkerkredse har man imidlertid valgt at give dem numre. Fra Similan Island 1 i syd til 9 længst i nord. 

Øerne ligger 55 sømil ude i Andamanerhavet. De er hovedmålet for liveaboard-ture fra Phuket i Thailand. En hel flåde af både foretager korte ture dertil og der er længere ture, der fortsætter til Surin-øerne og Richelieu Rock. 

Vores opvarmningsdyk løb af stabelen på sundets østside ved den svagt skrånende strand ud for Similan 6. Sceneriet består af spredte koralknolde på hvidt sand. Tsunamien fik havoverfladen til at falde og derefter stige med op til 10 meter over normalt niveau. Alligevel er der ingen skader at se på bunden. Korallerne trives ligesom de mange revfisk. 

Den efterfølgende uge tager jeg på dagudflugter. På båden møder jeg Steve. Han arbejdede på en liveaboard i sundet her, da tsunamien passerede. Dagens første dyk var overstået. Han havde netop sat en børnefamilie i land for at lege på stranden. I det samme blev havstrømmene helt vanvittige. Familien klatrede højere og højere op på klipperne. Efterhånden blev havet så roligt, at Steve kunne hente familien med jollen. Nyheder om tsunamien strømmede ind via radioen. De fleste både styrede ud mod dybere vand vest for Similan-øerne. Der lå de og ventede resten af dagen. Herefter fortsatte de deres planlagte krydstogter. 

På vores andet dyk ved East of Eden på østsiden af odden på Similan 7, ser jeg mindre tegn på skader. Dykkets hovedattraktion er en høj koralsøjle. Den står som et vagttårn et stykke ude på en sandskråning med spredte koraller. Her på øens østside er det ganske strømfyldt. Søjlen er dækket af vajende blødkoraller og viftekoraller. Det hele er indhyllet i en gigantisk tæt sky af fejere. 

Vi hopper i vandet lidt syd for søjlen og svømmer derhen. Jeg lægger mærke til, at en bordkoral er brækket af og ligger væltet omkuld. Men selve koralpolypperne er i live. Kolonien vokser på fuld styrke. Denne type skade kunne lige så godt være forårsaget af en klodset dykker. Det er ikke sikkert, at det var tsunamien, som væltede den. 

Jeg funderer ikke mere over det. Ude i det blå dis glider en manta af pæn størrelse forbi. Den er helt synlig for øjet, men uden for kameraets rækkevidde. Det lykkes alligevel Martin at fange den i en videosekvens. Jeg bruger det meste af dykket på den vidunderlige koralsøjle. Derefter sætter jeg kursen mod nordvest for at checke, om der er andet at se. 

Et godt stykke længere borte breder en stribe af hjortetak-koraller sig ud over en skrænt. Midt i striben ser jeg spor efter en stor koralblok, som er rullet ned ad skrænten. Men i sporet peger masser af spæde,...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også