DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

26. okt 2013

Anmeldelse: Dykkerbogen

Der er langt mellem, at der udkommer bøger om dykning på dansk, så derfor var det med stor nysgerrighed, at vi modtog et anmeldereksemplar af Dykkerbogen. Her er vores indtryk.

Dykkerbogen er en virkelig ambitiøs udgivelse, der fortjener al mulig succes. Det er dejligt at se, at der er nogen, der tør tænke stort og give sig i kast med så omfattende et bogprojekt. Dykkerbogen handler dog udelukkende om dykning på tropiske rev og især om de fisk og koraller, der findes der. Det er der bestemt ikke er noget galt med, men jeg savner måske en mere tydelig varedeklaration – dykning finder jo sted i mange andre områder end i et smalt tropisk bælte ved ækvator, og det nævnes overhovedet ikke i bogen.

Men skidt – når først man er kommet sig over, at titlen lover lidt mere end den kan holde, så finder man snart ud af, at denne bog er virkelig godt skruet sammen. Den er illustreret med glimrende undervandsfotos og den fremstår i et lækkert tryk og med et dejligt luftigt og elegant layout. Teksterne er korte, præcise og veldisponerede, og det store format og de 280 sider giver masser af plads at boltre sig over, så de store billeder kommer til deres ret.

Dykkerbogen fungerer perfekt som coffee table book, eller til inspiration inden den næste troperejse. Men allerbedst er den, når man bare har lyst til at drømme sig af sted til farvestrålende koraller, flotte fisk og krystalklart vand. Og mon ikke også bogen kan være med til at stimulere interessen for dykning hos nye dykkere? I så fald er missionen lykkedes til fulde!

Øvrige nyheder
  • Suunto Black D6i All Black
26. nov 2012

Ulv i nye klæder - Suunto Black D6i All Black

Suunto D6i er nu tilgængelig i en All Black Steel-version, der tegner til at blive årets...
  • Til reception på "Livet under overfladen"
25. nov 2012

Til reception på "Livet under overfladen"

I fredags var der reception i anledning af, at der er udgivet en ny bog med billeder fra...
  • Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag
24. nov 2012

Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag

Du behøver ikke rejse helt til Truk på den anden side af kloden, hvis du har lyst til at...
  • Nyt finning-forbud er ikke godt nok
23. nov 2012

Nyt finning-forbud er ikke godt nok

Et EU-flertal har valgt at vedtage et forslag, der har til hensigt at lukke det hul, der...

Sider