DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

6. jun 2018

Billeder fra "skibsvragenes hellige gral" frigivet

Kanonerne, der var med til at identifcere vraget
Kanonerne, der var med til at identifcere vraget. Foto: Woods Hole Oceanographic Institute
Vrages kan have op mod 17 milliarder dollars i skatte ombord

I 2015 fandt en ubemandet undervandsrobot fra forskningsinstituttet Woods Hole Oceanographic Institution det 310 år gamle vrag af det spanske skib San Jose. Det berømte vrag er af flere marinarkæologer og ikke mindst skattejægere blevet kaldt vragenes "hellige gral". Ikke mindst på grund af de op mod 17 milliarder dollars i værdier, det efter sigende skulle rumme. Vraget er blevet identificeret på sine særegne bronzekanoner med delfin-indgraveringer.

Placeringen af vraget er hemmeligholdt, men Woods Hole Oceanographic Institution har bekræftet at vraget blev fundet i nærheden af, hvor skibet blev sænket af britiske krigsskibe i 1708, det vil sige nord for Cartagena på Colombias kyst, i det Carribiske Hav. Det blev fundet på over 600 meters dybde. Men i slutningen af maj frigav Woods Hole Oceanographic Institution imidlertid en række detaljerede billeder af vraget, blandt andet af de berømte kanoner. De har desuden frigivet en række detaljer om selve ekspeditionen, blandt andet at vraget blev fundet af en Remus 6000, en ubemandet robot, der kan nå ekstreme dybder, og er udstyret med en lang række kameraer og sensorer.

Se de ekstraordinære billeder her.

En af grundene til hemmeligholdelsen er, at der mildest talt er uklarhed om ejerskabet af vraget, og de skatte det end måtte rumme. Både Colombia og Spanien kræver ejerskab over fundet, Colombia fordi det er fundet i deres farvand, og Spanien fordi de er de oprindelige ejere af det. International maritim lov er legendarisk for ikke at være til meget hjælp i en sådan en situation, og lignende fund verden over har ført både til træfninger til søs, og diplomatiske kriser. Woods Hole understreger dog at de ingen interesse har i eventuelle monetære værdier, da de som forskningsinstitution kun er interesserede i den historiske værdi af fundet. De har siden vraget blev fundet hævet adskillige genstande af stor arkæologisk værdi, som de har overgivet til den colombianske regering. Dog ingen skatte endnu, så vidt vides.

Øvrige nyheder
  • Til reception på "Livet under overfladen"
25. nov 2012

Til reception på "Livet under overfladen"

I fredags var der reception i anledning af, at der er udgivet en ny bog med billeder fra...
  • Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag
24. nov 2012

Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag

Du behøver ikke rejse helt til Truk på den anden side af kloden, hvis du har lyst til at...
  • Nyt finning-forbud er ikke godt nok
23. nov 2012

Nyt finning-forbud er ikke godt nok

Et EU-flertal har valgt at vedtage et forslag, der har til hensigt at lukke det hul, der...

Sider