DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

28. mar 2016

Fritidsdykker død i Storebælt

En 47-årig dykker, der mandag blev trukket livløs i land ved det gamle færgeleje i Halsskov, er død.

En 47-årig fritidsdykker er mandag eftermiddag afgået ved døden, efter at han tidligere på dagen blev reddet op af vandet ved det gamle færgeleje i Halsskov ved Korsør.

Sammen med en anden dykker var han nede på syv-otte meters dybde for at lave nogle øvelser. Men noget gik galt.

- Makkeren er nødt til at gå op og efterlade den anden, siger Bo Georg Petersen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, tidligere mandag.

Fritidsdykkeren blev bragt til Odense Universitetshospital, men lægerne kunne ikke redde hans liv. Midt på eftermiddagen blev han erklæret død. Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kan vagtchefen mandag eftermiddag ikke fortæller nærmere om, hvad de to dykkere lavede, eller hvad der gik galt.

- Vi har kun ganske kort afhørt den anden dykker, forklarer vagtchef Jens Frederiksen.

- Umiddelbart tyder det ikke på, at der var noget galt med udstyret, men det skal nu undersøges nærmere, så det er alt for tidligt at udtale sig sikkert om på nuværende tidspunkt, siger han.

Kilde: DR

Øvrige nyheder
  • Til reception på "Livet under overfladen"
25. nov 2012

Til reception på "Livet under overfladen"

I fredags var der reception i anledning af, at der er udgivet en ny bog med billeder fra...
  • Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag
24. nov 2012

Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag

Du behøver ikke rejse helt til Truk på den anden side af kloden, hvis du har lyst til at...
  • Nyt finning-forbud er ikke godt nok
23. nov 2012

Nyt finning-forbud er ikke godt nok

Et EU-flertal har valgt at vedtage et forslag, der har til hensigt at lukke det hul, der...

Sider