Det krystalklare vand får sin turkise farve fra de mineraler, der er tilbage efter minedriften.
Enåsen-minen
– et skult dykkeparadis
To mil nord for Ramsjö, i Jämtlands vildmark, ligger Enåsen – et vandfyldt dagbrud, hvor virksomheden Boliden brød guld mellem 1984 og 1991. I dag er stedet et skjult dykkeparadis, ukendt for mange, men med exceptionel sigt og en undervandsverden, der minder om et månelandskab.
► Jeg kørte fra Örebro tidligt om morgenen for at nå et dyk på vej til en arbejdsopgave i Östersund. Minen har længe stået på min bucket-liste på grund af den utrolige sigt. Jeg havde set nogle gamle klip på YouTube og læst om den for mange år siden i en forumtråd på dykarna.nu, men fandt intet fra nyere tid.
GPS’en i bilen lokkede mig ind på alle de småveje, den kunne finde, og jeg begyndte at tvivle på, om jeg virkelig kørte rigtigt. Til sidst nåede jeg frem til et skilt, der pegede mod højre med teksten “20 Enåsengruvan”. Endnu en lang, snoet grusvej ventede – den føltes uendelig.
Krystalklart vand
Mobildækningen forsvandt helt undervejs, så da den kom tilbage, måtte jeg advare dem derhjemme om, at jeg måske ikke kunne svare, når jeg nåede frem, hvis dækningen også dér var væk.
Vel fremme kommer man op på en høj hvor man har udsigt over hele dagbruddet. Vandet er krystalklart og turkisblåt. Langs siderne kan man se terrasser under overfladen og gamle træer, der ligger langs kanterne. Den østlige side er afspærret, men vejen fortsætter langs den vestlige side.
Vejen er dårlig, men selv med en lavtliggende bil kan man køre, hvis man tager den med ro.
Midt på den vestlige side af bruddet er der en vej, der fortsætter ned i vandet. Der er god plads ved siden af, så man kan parkere og gøre udstyret klar. Nogle større sten, der er sat op for at hindre biler i at køre ud over kanten, fungerer perfekt som bænk, når man skal have dykkerudstyret på.
Jeg havde taget scooteren (DPV) med for at se så meget som muligt på det ene dyk, jeg kunne nå denne gang.
Med scooter langs bilvejen
Jeg vadede ud langs vejen, til vandet nåede mig til livet. Finner på. Maske på. Et hurtigt tjek af min bailout-flaske. Så sank jeg ned i det kølige vand, greb scooteren, der summede i gang og trak mig frem langs vejen – nu under overfladen.
Bunden består af ekstremt fint sediment, som let hvirvles op og spreder sig i store skyer. Det tager et stykke tid, før jeg kommer ud af tågen og igen ind i det krystalklare vand.
Jeg drejede af fra bilvejen og gled ud over kanten, så jeg svævede over næste terrasse. Lige under mig, 15 meter længere nede, stod en stige lænet op ad en støttemur. Lidt længere væk så jeg endnu en støttemur dækket af fint, hvidt sediment.
Jeg tog et par billeder, før jeg fortsatte nordpå i bruddet på 20 meters dybde.
Et sted stak jeg hånden ned i bunden for at se, om den var fast. Hele armen forsvandt til albuen uden den mindste modstand. Min bevægelse satte gang i en lavine af sediment, som løb ned over kanten til næste niveau, før det ramte bunden og rejste en enorm sky, der hvirvlede flere meter op i alle retninger.
Landskabet under overfladen mindede mere om billeder fra månens overflade end noget andet.
Det var en fantastisk oplevelse at svæve over terrasserne med endeløst sigt og over den hvide, bløde bund.
...
Enåsen guldmine blev indviet den 29. august 1984 og lukkede allerede i efteråret 1991.I de første fire år blev malmen brudt i dagbruddet, før man i 1988 gik over til underjordsbrydning.
Da minen lukkede i 1991, var det den...
