DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

30. jan 2016

Milliadærs skib ødelægger koralrev

Paul Allens båd Tatoosh i stille vand
Paul Allens båd Tatoosh i stille vand
Ankeret på Microsoft-medstifters kæmpe yacht har ødelagt omkring 80 procent af beskyttet koralrev. Han får nu kæmpe bøde.

Den amerikanske milliardær og medstifter af softwaregiganten Microsoft, Paul Allen, har fået en betragtelig bøde for, med sin enorme yacht, at have ødelagt det meste af et beskyttet koralrev.

Paul Allens 92 meter lange lystyacht, Tatoosh, ødelagde ifølge flere medier næsten 1.300 kvadratmeter af det beskyttede koralrev ud for Cayman Islands i Det Karibiske Hav tidligere i januar med sin ankerkæde. Det svarer til omkring 80 procent af koralrevet, oplyser de lokale miljømyndigheder. Paul Allen selv var ikke om bord, da det skete.

Paul Allen ejer flere lystyachter heriblandt en af verdens største privatejede yachter Octopus som har ligget i Københavns Havn flere gange. Det var dog den lidt mindre Tatoosh, der skabte problemer ved Cayman Island. 

Ifølge den amerikanske TV-station CNN står Paul Allen til en bøde på op til 600.000 dollars foruden eventuelle erstatningskrav.

Ifølge myndighederne på Cayman Islands kan skiftende vinde have skubbet Tatoosh hen mod revet ud for øerne, som ligger syd for Cuba og huser omkring 58.400 indbyggere. 

Skaderne på koralrevet sker kun fem måneder, efter at Paul Allen offentligt har meddelt, at han støtter forskning i at bevare og genskabe koralrev kloden over.

Paul Allen
Paul Allen
Øvrige nyheder
  • Til reception på "Livet under overfladen"
25. nov 2012

Til reception på "Livet under overfladen"

I fredags var der reception i anledning af, at der er udgivet en ny bog med billeder fra...
  • Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag
24. nov 2012

Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag

Du behøver ikke rejse helt til Truk på den anden side af kloden, hvis du har lyst til at...
  • Nyt finning-forbud er ikke godt nok
23. nov 2012

Nyt finning-forbud er ikke godt nok

Et EU-flertal har valgt at vedtage et forslag, der har til hensigt at lukke det hul, der...

Sider