DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

10. okt 2013

Mystiske cirkelformationer på havbunden forklaret

Underlige runde havbunds-formationer, som tilsyneladende er opstået ud af det blå, har fået forskere til at klø sig i håret, siden cirklerne blev opdaget for otte år siden. Nu mener de at have fundet formationernes overraskende ophav.

Det viser sig, at cirklerne til stadighed bliver skabt af små, hidtil ukendte han-kuglefisk,Torquigener. Aliens er dermed permanent strøget på listen over mistænkte, beretter forskerne bag videooptagelserne. Det blev ellers hurtigt forklaringen, særligt for UFO-entusiaster, da de korncirkellignende formationer første gang blev spottet af dykkere i 1995, skriver LiveScience.com.

Cirklerne nedbrydes relativt hurtigt af havstrømme og dukker senere op i nye områder. De er skabt af kuglefiskenes finner, der flapper rundt over sandbunden for at danne de runde mønstre. 

Når hannerne har lavet cirklerne dukker kuglefiskehunnerne op og inspicerer hanfiskenes arbejde. Hvis hunnerne kan lide, hvad de ser, lægger de deres æg i cirklernes centrum, hvorefter hannerne befrugter æggene og våger over dem nogle dage. 
Men selvom opdagelsen giver en simpel forklaring på mysteriet, så kan forskerne ifølge LiveScience ikke sige noget om, hvad der tiltrækker hunnerne mest ved hannernes cirkler.

De kan heller ikke sige, hvorfor hannerne har udviklet denne adfærd, men et forsigtigt gæt lyder på, at det kan skyldes kuglefiskenes dårlige syn.

Dog har forskerne ved hjælp af en væskedynamik-test fundet ud af, at mønstret sikrer, at havstrømmenes hastigheder i midten af cirklen sænkes med 25 procent. De ændrede hastigheder er med til at give mønstret farver, fordi det samler finere aflejringer i havbunden.

kilde: videnskab.dk

Øvrige nyheder
  • Suunto Black D6i All Black
26. nov 2012

Ulv i nye klæder - Suunto Black D6i All Black

Suunto D6i er nu tilgængelig i en All Black Steel-version, der tegner til at blive årets...
  • Til reception på "Livet under overfladen"
25. nov 2012

Til reception på "Livet under overfladen"

I fredags var der reception i anledning af, at der er udgivet en ny bog med billeder fra...
  • Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag
24. nov 2012

Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag

Du behøver ikke rejse helt til Truk på den anden side af kloden, hvis du har lyst til at...
  • Nyt finning-forbud er ikke godt nok
23. nov 2012

Nyt finning-forbud er ikke godt nok

Et EU-flertal har valgt at vedtage et forslag, der har til hensigt at lukke det hul, der...

Sider