DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

22. jun 2014

Ny PADI Course Director

Det er ikke hver dag, at der udnævnes nye instruktørtrænere i lille Danmark, men nu har vi fået endnu en. Jan Olsen, som gennem mange år har været indehaver af Diving2000, er netop blevet PADI Course Director.

Jan Olsen har været en nøgleperson i den danske dykkebranche i mange år. Han har med succes drevet dykkercenter i Odense i omkring 15 år, og er desuden bagmanden bag Divers Event, der tegner til at blive en hovedbegivenhed i dykkelandskabet.

Diving 2000 har i mange år udbudt instruktøruddannelser i samarbejde med eksterne instruktørtrænere som bl.a. Jesper Kjøller og Kjell Evensen, men det er en naturlig udvikling, at Jan nu har taget det afgørende skridt i sin professionelle uddannelse.

Efter at have gennemført PADIs CDCT (Course Director Training Course) i den Dominikanske Republik her i juni, kan Jan Olsen nu selv uddanne PADI-instruktører.

Diving 2000 fejrer Jans præstation med en reception fredag d. 27. juni fra kl. 18.00, hvor alle er velkomne.

Øvrige nyheder
  • Til reception på "Livet under overfladen"
25. nov 2012

Til reception på "Livet under overfladen"

I fredags var der reception i anledning af, at der er udgivet en ny bog med billeder fra...
  • Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag
24. nov 2012

Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag

Du behøver ikke rejse helt til Truk på den anden side af kloden, hvis du har lyst til at...
  • Nyt finning-forbud er ikke godt nok
23. nov 2012

Nyt finning-forbud er ikke godt nok

Et EU-flertal har valgt at vedtage et forslag, der har til hensigt at lukke det hul, der...

Sider