DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

23. maj 2013

Salling Aqua Park får unik dykkeplatform

ALLflex Nordic, der leverer vejrbestandige badebroer, kajanlæg og pontonanlæg i det miljøvenlige materiale polyethylen, har nu søsat en ny spændende installation i Limfjorden ud for Glyngøre. Den nye dykkerponton bliver centrum i den spændende Salling Aqua Park, som forventes at stå helt færdig i 2014.

Den 16. maj indviede Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik første etape af Salling Dykker Park, og det skete selvfølgelig med et dyk. Efter dykket udtrykte kronprinsen stor tilfredshed med det spændende anlæg og den nye dykkerponton.

– Vi er meget stolte over at være en del af det spændende og visionære projekt i Glyngøre, og vores koncept har på alle måder fået en kongelig modtagelse af dykkerne. De har stillet store krav til f. eks. mulighederne for tilbehør og specielle funktioner samt ikke mindst levetid og minimal vedligeholdelse. Det har krævet tæt samarbejde, og vi har fået et rigtigt godt og flot resultat, siger Michael Nielsen fra ALLflex Nordic.

Løsningen blev en solid og stabil pontonkonstruktion på 6 x 4 meter, der har en 'dykkerbrønd' i midten og en to-trinsstige, der kan hæves op, når den ikke er i brug. Desuden er platformen forsynet med sikkerhedsstige, ankerøjer og tre bænke, hvoraf den ene har et aflåseligt rum under sædet til udstyr og værdigenstande.

I stedet for at vælge en ponton fremstillet af traditionelle materialer, hvor den løbende vedligeholdelse koster både tid og penge, har man hos Salling Dykker Park valgt en fremtidssikret løsning fra ALLflex Nordic. Dykkerpontonen er fremstillet af 100 pct. HDPE (High Density Polyethylen) med en kraftig varmgalvaniseret ramme under dækket. Selvom konceptet er nyt i Danmark, bygger det på over 30 års erfaring og velprøvet teknologi fra den hollandske producent ALLflex Watersports, der forventer en levetid på minimum 50 år.

– Konceptet har bevist sin værdi i hollandske havne gennem mange år, og materialet er meget vejrbestandigt – også i en dansk isvinter, som ellers kan ødelægge et traditionelt produkt af træ. Med den unikke ponton i Glyngøre dykker vi ned i et helt nyt markedsegment, hvor vi har store forventninger i takt med, at folk får øjnene op for de mange muligheder og fordele i materialet, siger Michael Nielsen.

Øvrige nyheder
  • Stage eller Sidemount - hvad er forskellen?
27. nov 2012

Stage eller Sidemount - hvad er forskellen?

Sidemount er en relativ ny dille, men princippet om at bære flaskerne i siden i stedet...
  • Suunto Black D6i All Black
26. nov 2012

Ulv i nye klæder - Suunto Black D6i All Black

Suunto D6i er nu tilgængelig i en All Black Steel-version, der tegner til at blive årets...
  • Til reception på "Livet under overfladen"
25. nov 2012

Til reception på "Livet under overfladen"

I fredags var der reception i anledning af, at der er udgivet en ny bog med billeder fra...
  • Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag
24. nov 2012

Um-el Faroud - Maltas mest naturlige kunstige vrag

Du behøver ikke rejse helt til Truk på den anden side af kloden, hvis du har lyst til at...
  • Nyt finning-forbud er ikke godt nok
23. nov 2012

Nyt finning-forbud er ikke godt nok

Et EU-flertal har valgt at vedtage et forslag, der har til hensigt at lukke det hul, der...

Sider