DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Øerne i Bahiabugten – dykning ved Honduras
Hector og Ritchie er stjernerne i delfinopvisningen ude på revet. Så er det bare om at hænge på.
Øerne i Bahiabugten – dykning ved Honduras
Dykker ved en tøndesvamp. Glem ikke at kigge i tønden – det er ikke usædvanligt, at noget spændende gemmer sig her.
Øerne i Bahiabugten – dykning ved Honduras
Øerne i Bahiabugten – dykning ved Honduras
Øerne i Bahiabugten – dykning ved Honduras
Angelina – den veldresserede cirkusfisk er vant til dykkere og svømmer ubekymret tæt på alle, der søger dens selskab.
Øerne i Bahiabugten – dykning ved Honduras
På mange steder glimrer fiskene med deres fravær, men ikke på Black Hills, hvor vi mødte disse trevaller.
Øerne i Bahiabugten – dykning ved Honduras
Havskildpadde på flugt fra krydsilden af fotoblitzer. Hun ville have fred og ro til at spise.

Øerne i Bahiabugten

– dykning ved Honduras

Tekst og foto Brendan O’Brien
”En mangfoldighed af fisk … tætte stimer!” Min logbog fortsatte beskrivelsen: ”Imponerende elghornskoraller og enorme tøndesvampe. Utrolig artsrigdom blandt korallerne – og alle i ypperlig stand.” Stedet er øen Roatan, i bugten mellem Honduras og Belize. Men notatet i logbogen var 15 år gammelt. Dengang mente jeg, at stedet var et himmerige for dykkere. Ville jeg have den samme opfattelse i dag?

På det første dyk tænkte jeg: ”Herre Jemini! Hvad er der sket?” Alle de fisk, som burde være her, er bare væk nu!
Det var ikke ligefrem det, jeg havde forventet mig. Dykkestedet bliver beskrevet som ”et paradis for dykkere”, og oven i købet af koraleksperten Dr. Steve Box. Hvordan kunne det være, at jeg så stedet så meget anderledes?
Allerførst havde jeg planlagt at besøge øen Utila tæt ved. Sidste gang lykkedes det mig ikke at få organiseret en afstikker dertil. Det samme var lige ved at ske igen. Det tog os fire flyrejser og en afsejlet færge, inden vi landede på Utilas flyveplads – en græsbevokset air strip med et faldefærdigt træskur.
Vi dykkede med Utila Dive Centre – øens største. Under ledelse af PADI Course Director Andy Phillips udstedes her 6.000 certificeringer her hvert år. Vi mødte mange andre britiske expats blandt instruktører og dykkeledere. Ligesom dem, besøgte Andy første gang øen som rygsæksturist. Han lærte at dykke og snart havde han slået rod: – Det var ikke meningen, at jeg ville bosætte mig, men nu har jeg været her i syv år, fortæller han. Speciel livsstil.
Leveomkostningerne og prisen på dykkekurser er relativt lave på øen. Det opleves mest som et slags caribisk ”Landet for længe siden”. Utila er i dag omtrent som Roatan var for 15 år siden. Hoteller og barer er familieejede, fx baren Jade Seahorse. Den er et kunstværk forvandlet til bar og er bygget oppe i træerne. Restauranterne har stor personlig atmosfære og ingen krydstogtskibe kommer til øen. Her er kun en broget forsamling af gæster, som synes at gå godt i spænd med øboerne.
Sejladsen til vores første dyk på øens nordside førte os forbi mange sømil uberørte strande. Langs væggen på dykkestedet Pinnacle var korallerne i god stand, og der var masser af liv at kigge på. Alligevel havde jeg en følelse af, at øens største turistindtægtskilde snart var på vej til at forsvinde.

Pretty Bush
Martyn og Pauline fra Cambridge var her på deres første rejse til Caribien.
– Vi har fået masser af spændende ting at se. Fx elrokker, barracudaer og muræner. Og der er bare så mange af dem! Vi kunne virkelig lide revfladen, alle korallerne, småfiskene mellem koralgrenene, viftekorallerne. Alting er i super kondition, men vi undrede os hele tiden over hvor alle fiskene var henne, fortæller parret.
På sydkysten falder de fleste dykkesteder langsomt ned til omkring 30 meter. Ved Pretty Bush så jeg en elegant koralsøjle med en eneste blåstribet gryntefisk, der cirklede rundt og rundt om søjlen. Der var noget som ikke stemte. Vraget efter Haliburton blev sænket som et trækplaster under vand. Jeg håbede, at vraget ville huse de tætte fiskestimer som jeg ledte efter. Det gjorde det ikke – i det mindste ikke den dag, vi var der. Vejret kan have haft en vis indvirkning. Mørke skyer og kraftige regnskyl gav dykket en lidt dyster stemning. Vi fandt edderkopkrabber, nøgensnegle og en mystisk placeret...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også