Økologisk dykning

Nu for tiden bliver vi alle opfordret til at gøre hvad vi kan for miljøet. Politikere på cykel prædiker offentligt om truslen fra den globale opvarmning. Samtidig sidder deres bodyguards på vagt i store luksusbiler. Vi må alle tage en tørn for at redde jordens ressourcer. Så hvor økologisk er det at dykke? Og hvornår kommer der krav om, at vores finnespark skal være mere miljøvenlige?
Af en eller anden grund tager man det for givet, at dykkere automatisk er miljøvenner, og vi opfattes som grønne af de fleste. Opfattelsen stammer muligvis fra tv-indslag med dykkere, som redder diverse havdyr, eller fra de mange bekymrede udtalelser fra fx Jacques-Yves Cousteau. Vi oversvømmes med opfordringer om at bekymre os mere om livet i oceanerne. Alle synes at mene, at kærlighed til havet automatisk fører til, at vi beskytter det.
Men før vi lader tanken om vores egen betydning for miljøet løbe af sted med os, så lad os lige dvæle ved nogle fakta:

• Fritidsdykning er en totalt unødvendig beskæftigelse, som vi kun dyrker for fornøjelsens skyld.
• At dykke uden at forbruge energi er umuligt. Vi rejser til dykkestederne og vi køber komprimeret luft til at indånde.
• Dykketurismen kræver i høj grad, at vi rejser langt og både nuværende dykkere og kommende dykkere udnytter gerne billige flybilletter til fjerne rejsemål.
• Vi dykker – og vi rejser hjem igen. Der er kun gjort meget få forsøg på at etablere langvarige og bæredygtige relationer mellem dykkere og de samfund, vi besøger som turister. Dykketurismen har vist sig at skade sårbare havmiljøer som fx Sipadan.
• Udstyret vi anvender er ofte fremstillet i lande fra den tredje verden. Her er miljøhensyn mangelfulde og menneskers rettigheder usle. Desuden sendes udstyret halvvejs rundt om jorden.
• Vi kasserer jævnligt luftflasker og anden udrustning. Der findes ingen organiserede affaldsordninger, der sørger for, at materialet eller udstyret genanvendes.
• Hvor havner egentlig al det brugte scrubbermateriale som rebreatherdykkere anvender? På bunden under dykkebådenes fortøjningspladser kan man finde stadigt voksende bunker af scrubberkalk…

Dykkere som aktivister
Allerede i 1970’erne begyndte dykkere at gøre offentligheden opmærksom på et tragisk faktum, nemlig at havene i stor udstrækning anvendes som losseplads for kloakvand, skrald og alt det andet, som folk vil af med og anbringe ”uden for synsvidde”. I 1990’erne tog dykkere fra Greenpeace over. De dykkede i – og tilstoppede – udløb fra kernekraftværker for at rette offentlighedens opmærksomhed mod det farlige affald, som blev udledt.
Det engelske dykkemagasin Diver har gennem tiden engageret sig i og skildret miljøspørgsmål, i stedet for bare at vise billeder af smukke fisk, akkompagneret af en smule moralprædiken. Alligevel er der ikke noget, der tyder på, at britiske dykkere skulle være mere tilbøjelige til at være...