DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Reportage  Reportage
OWUSS-scholarship – Ingrids dagbog august
OWUSS’ mange sponsorer sørger for, at ingen scholar kommer til at gå ned på udstyret.
OWUSS-scholarship – Ingrids dagbog august
Ingrid (t.h.) på talerstolen på Smithsonian sammen med forrige års European Scholar, hollandske Eline Feenstra (t.v.)
OWUSS-scholarship – Ingrids dagbog august
Our World Underwater Scholarship Society er en non profitorganisation, der har som mission at promovere uddannelsesmæssige aktiviteter, som har forbindelse til livet i vandet. Hvert år udvælges en europæer, en amerikaner og en australier, hvis dykke- og uddannelsesaktiviteter sponsoreres i 12 måneder. www.owuscholarship.org

OWUSS-scholarship

– Ingrids dagbog august

Af Ingrid Rushfeldt Krüger

Jeg er fanget i Norge. Eller i hvert fald næsten, for selv om jeg i øjeblikket er nødt til at bruge det meste af min tid på at forberede mig til mine forestående eksamener, kan jeg stadig snige mig ud af landet på lidt eventyr. Hovedbegivenheden i denne måned var en tur til Washington, DC for at deltage i Research and Discoveries: The Revolution of Science through Scuba. Det var et symposium, der samlede nogle førsteklasses forskere inden for området – og jeg var ekstatisk over at blive inviteret af Michael A. Lang, som er Director of the Smithsonian Marine Science Network. Men det stoppede ikke med det. Jeg fik lov til at lede et af møderne sammen med Eline Feenstra. Eline var – for dem, der ikke lige kan huske det – European Rolex Scholar i 2008. Og det var rart endelig at møde hende også. Det var meget inspirerende at være med i sådan et seminar, og efterhånden som taler efter taler præsenterede deres materiale, gik det op for mig, hvor nyttig, eller ligefrem nødvendig, scuba er for videnskaben. Det har jeg ikke tidligere været klar over. Det stod også klart, hvor vigtigt det er, at forskere og studerende får den rigtige uddannelse, så de kan udføre deres dyk på en sikker måde. Og her tænker jeg ikke kun på dykkesikkerhed, men også sikkerheden hos de organismer, der bliver studeret! Det gjorde ikke besøget værre, at Washington, DC er en smuk by, og jeg glæder mig til at komme tilbage for at tage mit Smithsonian Scientific Diving Course i juni.
Lige før jeg tog af sted til Washington, mødtes jeg med Frank Petersen fra Bright Weights. Han udstyrede mig med et komplet vægtsystem. Jeg har ikke set noget lignende før, og jeg glæder mig til at prøve det i praksis. Det er en anden af de mange fordele ved scholarshippet – jeg får en chance for at prøve mange forskellige typer udstyr. Jeg fik også en mulighed for at prøve min nye Vortex-tørdragt og min underdragt fra Fourth Element. Det var første gang, jeg prøvede en tørdragt med neoprenmanchetter i stedet for latex. De var meget mere komfortable!
Men det vigtigste var, at jeg havde tid til lidt klassisk, norsk eksamensforberedende dykning – i regnvejr og med masser af alger i vandet, der ødelagde mine fotografier. Jeg er en klovn til Photoshop, så for mit vedkommende er backscatter kommet for at blive. Det var koldt i vejret, og jeg havde stressede elever med. Og jeg havde ikke tid til at tage ud til de virkelig gode dykkesteder ude på kysten, da jeg hellere ville bruge tiden på at læse til eksamen. Men vi tager alligevel ud at dykke. Vi kan ikke lade være.
For at give en lille forsmag på, hvad der venter mig i de næste par måneder, vil jeg citere en af mine fremtidige værter: I din fremtid ser jeg hvaler, isbjerge og masser af forskellige fugle. Jeg ser fantastiske steder, åbne vidder og smilende mennesker.

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også