OWUSS-scholarship

I august rejste jeg til Århus for at møde arrangørerne af Indoor Freediving World Championships – www.freewc09.dk (se reportagen i DYK10). For første gang i mange år slog  AIDA og CMAS kræfterne sammen og organiserede deres respektive konkurrencer på samme tid og sted. Lars Kirkegaard er skandinavisk koordinator på scholarshippet og han havde inviteret mig med på medieholdet. Jeg tilbragte en spændende uge i Jylland med at arbejde sammen med resten af video- og fototeamet, og vi producerede timevis af video (især af det polske hold), som blev publiceret på YouTube (www.youtube.com/freewc09), og brugt af dommerne i tilfælde af protester.
Fra Denmark tog jeg tilbage til Gøteborg, hvor jeg boede hos Delia Ni Chiobhain, der var europæisk Scholar i 2006 og hendes partner Johan Enquist fra Oxygene. Jeg skulle besøge Poseidon Diving Systems (www.poseidon.se). En stor tak til virksomheden for deres gæstfrihed og især til Sverker Palmblad, der tilbragte hele dagen sammen med mig, hvor han viste mig rundt og gav mig en omfattede introduktion til den nye Discovery rebreather. Det var fantastisk at høre om alle idéerne bag enheden, og se hvordan den testes, både af dykkere og automatisk. Den har tilbragt hundredvis af timer i et automatisk testkammer. Men det sjoveste var at prøve den i deres pool. Jeg tog mig rigtig god tid på dette tidspunkt af besøget.
Jeg havde allerede mødt Karl og Pamela Allmark et par måneder tidligere på London International Dive Show. Da de hørte om min interesse for teknisk dykning, inviterede de mig med det samme med på et trimix-kursus. Så det var med stor forventning, at jeg i starten af september fløj til Malta for at deltage i DSAT trimix-kurset på deres dykkercenter, Oxygene Malta (www.oxygenediving.com/malta)!
Jeg havde allerede gennemført mit hjemmearbejde som selvstudie, så sammen med min instruktør Sven Heymann kom vi hurtigt igennem teoridelen, og samlede vores grej og hoppede i vandet på husrevet lige på den anden side af vejen foran centeret. Uden hastværk lavede vi to dyk, så jeg kunne vænne mig til grejerne og de lokale forhold. Der blev også lidt tid til sightseeing – lige ved husrevet ligger vraget af Lady Davinia på omkring 12 meters dybde.
På de efterfølgende dyk planlagde vi vores runtimes på land og fulgte dem under vandet, men jeg programmerede min Suunto HelO2 til de gasser, vi brugte – og den holdt fint trit med vores planlagte runtimes. Den slap mig ud af vandet mere eller mindre samtidig med tiderne på min skriveplade. De følgende dage dykkede vi først fra kysten på Maltas nordvestside, hvor vi besøgte vragene der og trænede alle øvelserne med lidt helium i vores flasker. Derefter var det tid til at gå om bord på Oxygenes dykkebåd for at lave flere vragdyk. Dens rummelige dykkedæk gjorde det...