DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Viden  Vetenskap
10 myter om dekompression – vi afliver de mest hårdnakkede
10 myter om dekompression – vi afliver de mest hårdnakkede
10 myter om dekompression – vi afliver de mest hårdnakkede
10 myter om dekompression – vi afliver de mest hårdnakkede

10 myter om dekompression

– vi afliver de mest hårdnakkede

Tekst og foto: Jesper Kjøller

Der er mange mere eller mindre hårdnakkede myter om, hvad der sker i kroppen, når vi dykker. Er dekompressionsteori baseret på videnskabelige fakta eller det rene voodoo? Vi bliver hele tiden klogere på dekompression, og det betyder, at sandheder, vi tog for givet for bare få år siden jævnligt bliver taget op til overvejelse og må revideres. Men der er samtidig en tendens til, at der går lidt mode i dekompressionsteorien. Deep stops har fx længe været betragtet som den hellige gral, men er de nu også så gavnlige?

Den menneskelige krop har en fantastisk evne til at tilpasse sig, hvis du bare giver den tid til det. Vi kan fx sagtens vænne os til kulde, varme, tidsforskelle eller tynd luft, men det kræver, at skiftet fra én tilstand til en anden ikke foregår for hurtigt. Dykning udsætter os for nogle drastiske trykforskelle, der foregår langt hurtigere end trykændringerne i luften, fordi vand er så meget tungere end luft. Kører vi i bjerge, oplever vi først ændringerne i trykket efter at have bevæget os adskillige hundrede meter op eller ned. Under vandet skal der kun få meter til, før vi mærker trykforskellene.
Vi har alle lært, at man kan få dekompressionssyge, når man stiger op med for meget nitrogen i kroppen, men hvis vi tager den med ro og udsætter kroppen for en langsommere trykændring, så går det som regel. Hvis kroppen får tid, kan den klare trykændringerne uden bivirkninger. Menneskekroppen er i sandhed en imponerende organisme.
Der er stadig meget, vi ikke ved om dekompression og årsagen til trykfaldssyge. Men lad os se nærmere på nogle myter og aflive dem én ad gangen.

MYTE 1 – 15 minutter på 30 meter er ikke et dekompressionsdyk
Alle dyk udsætter din krop for et hydrostatisk tryk og fjerner derefter trykket igen. Dekompression betyder trykfald, og alle dyk, der ender med en opstigning (og det gør alle dyk pr. definition), udsætter din krop for et trykfald. Ergo er alle dyk dekompressionsdyk. Det er derfor ret beset noget vås at tale om ikke-dekompressionsdyk – det ville være det samme som at tale om ikke-opstigningsdyk ...
Men begrebet ikke-dekompressionsdyk er nok kommet for at blive, og vi må leve med, at det bruges til at benævne dyk uden obligatoriske dekompressionsstop undervejs – altså fritidsdyk, hvor dykket til enhver tid kan afbrydes.
I denne erkendelse bruger Global Underwater Explorers (GUE) i stedet for non decompression dive begrebet minumum deco dive om alle dyk, der ikke overskrider tabellen, men hvor en langsom, kontrolleret opstigning med korte stop på 15 meter – og for hver tre meter derefter – anbefales.
SANDHED 1 – Alle dyk er dekompressionsdyk

MYTE 2 – Du får ikke trykfaldssyge, hvis du afholder dig fra dekompressionsdykning
Moderne grundkurser i fritidsdykning er baseret på, at man simplificerer tingene og lægger begrænsninger ind, så de fleste kan lære det grundlæggende på fem-seks dage. En af begrænsningerne er, at man afstår fra dekompressionsdykning. Det betyder, at dykket til enhver tid kan afbrydes, hvis der skulle opstå et problem. Derfor er der en tendens hos nye dykkere til at betragte dekompressionsdyk som risikable – deres instruktør har måske overdramatiseret lidt for at få dem til at afholde sig fra at eksperimentere.
Men det er jo ikke kun lange og/eller dybe dyk, der giver...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også