DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Profil  Profil
Bernie Chowdhury – manden bag Immersed
Bernie har også dykket i Skandinavien. Her er han på vragdyk i Østersøen.
Bernie Chowdhury – manden bag Immersed
Bernie Chowdhury har udmærket sig som en erfaren teknisk dykker, men mange kender ham nok bedst som ophavsmanden til bestselleren The Last Dive.
Bernie Chowdhury – manden bag Immersed
Bernie Chowdhury har udmærket sig som en erfaren teknisk dykker, men mange kender ham nok bedst som ophavsmanden til bestselleren The Last Dive.

Bernie Chowdhury

– manden bag Immersed

Tekst Fredrik Isakson
Bernie Chowdhury er måske mest kendt for at have skrevet bogen The Last Dive. Han er en erfaren teknisk dykker, og startede i sin tid det legendariske magasin Immersed. De største udfordringer i sin lange dykkekarriere, har han dog mødt i sig selv. Der har både været fysiske og psykologiske udfordringer.

Alle de dykkeoplevelser, du får kan være med til at forbedre dig som dykker. De gør det muligt for dig at lære, hvordan du skal reagere i svære situationer. Når du får mere rutine, fylder du din erfaringsrygsæk mere og mere. Mange af dem, der har dykket længe, har været ude for begivenheder, hvor de er blevet skræmt fra vid og sans. Da jeg og mine venner begyndte at tale om dette, indså vi, at der var meget, vi kunne lære af hinandens oplevelser. Og andre dykkere kunne også lære af det. Det var derfor, jeg skrev The Last Dive. I bogen er der livslektioner, som man ganske enkelt ikke kan lære på et dykkekursus, mener Bernie.

The Last Dive
Chris og Chrissy Rouse blev udgangspunktet for Bernies bog. At læse og tilegne sig bogens underliggende budskab, er en lektion i ydmyghed. Ved at berette om deres ulykke, håber Bernie, at andre dykkere bliver klogere og dermed undgår situationer, som kan slutte tragisk eller i det mindste forstår hvordan man skal og ikke skal agere.
– Min forhåbning er, at bogen, i bedste fald, kan bidrage til at undgå ulykker. Desværre er det som om, vi lærer mere af barske oplevelser end af positive. Derfor fokuserer bogen på det dramatiske, der kan ske under vandet, siger Bernie.
Bernie fangede læsernes interesse, men det er stadig kontroversielt, at han valgte at skrive  om de tragiske hændelser, som ledte frem til en fader og en søns død.
– Jeg havde opdaget, at den almindelige dykker ikke havde en anelse om, hvad teknisk dykning var og hvilke udfordringer, det medfører. Jeg ville derfor give et indblik i eventyret og spændingen. For mig blev bogen en måde at uddanne dykkere i den tekniske dyknings muligheder og farer.

Kampen mod kroppen
For Bernie har kampen mod egen krop og psyke været det mest udfordrende.
– Jeg har en regel, som jeg aldrig bryder når det gælder dykning og det er, at jeg skal have den godt både mentalt og fysisk inden dyk. Jeg brød den regel i 1991 og det tog næsten livet af mig. Det var svært at komme tilbage, så jeg er mere forsigtig nu og dykker ikke lige så aggressivt som jeg gjorde i slutningen af 80’erne og starten af 90’erne.
– Samtidigt indser jeg, at meget af den udvikling har at gøre med en modningsproces. Jeg er  blevet ældre og er ikke længere en fandens karl, som jeg måske troede, at jeg var tidligere. Når man bliver lidt ældre og sætter farten lidt ned, giver man sig selv lidt bedre sikkerhedsmarginaler.
Det betyder dog ikke, at den dykning, som Bernie beskæftiger sig med er enkel. Han har været heldig at være med i nogle uforglemmelige og specielle dyk og han nævner dykningen i de islandske grotter som de mest mindeværdige, specielt det tredje dyk i Keraugagrotten i tre grader varmt vand.
– De to først dyk anvendte jeg for at forberede mit tredje og dybeste dyk. Det var en udfordring bare at komme ind i systemet. Jeg var faktisk tvunget til at grave mig ind på ti meters dybde under en stor...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også