DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

Bevidstløs under vand
1 af 1

Bevidstløs under vand

Tekst: Zoltán Bruckner Foto: Martin örnroth (modelfoto)

Eleverne befandt sig på 30 meters dybde, da vandet begyndte at sive ind i Zoltáns regulator. Hans forsøg på at fortælle det til sin makker mislykkedes. Men instruktøren opdagede hvad der skete og sammen gik de op til 5-6 meter for at foretage sikkerhedsstop. Pludselig besvimede Zoltán. Regulatoren faldt ud af hans mund og det sidste Zoltán tænkte var: Sådan er det åbenbart at dø...

Jeg var 63 år, da jeg fik mulighed for at realisere min gamle drøm om at lære at dykke. Efter samvittighedsfuldt at have kæmpet mig gennem teori og øvelser i bassin, tog vi ud til Göteborgs nordlige skærgård, hvor vi skulle fuldbyrde vores Open Water-kursus. På 12 meters dybde gratulerede instruktøren os til sidst med hvert vores håndtryk og ”slap os løs” på egen hånd som stolte Open Water-dykkere. For første gang kunne jeg beundre havbundens og vegetationens utrolige mangfoldighed. Instruktøren foreslog at vi umiddelbart efter skulle fortsætte med Advanced-kurset, men jeg anså mig ikke for at være tilstrækkeligt ”advanced” endnu. Jeg ønskede først mere erfaring.

Frost
Det gik dog trægt. Det er dyrt at leje udstyr, vejret spillede ikke med og dykkevenlige dage faldt ikke altid sammen med mine fridage. På tre års tid nåede jeg blot at foretage et dusin dyk. Til slut meldte jeg mig til et advanced-kursus. Den 18. maj tog vi igen til dykkercentret på vestkysten. Det var en bitter kold dag og jorden var dækket af rimfrost. Vinden peb, regnen piskede mod bilruden og lufttemperaturen var kun seks grader. Temperaturen i vandet viste sig ikke at være bedre og desuden var bølgerne høje. Vi måtte søge ”beskyttet” vand til vores dyk. På to dage foretog vi fire dyk, frøs om natten på den overbelagte sovesal og ingen havde lyst til mere. Vi udskød natdykket til en anden god gang.
Det blev den 15. juni, næsten på treårsdagen efter min Open Water-eksamen. Der var solskin og vindstille. Vi lavede tre dyk og det tredje skulle være et natdyk. Det var fascinerende at se nattelivet i vore lampers skær og de mange lyspletter fra selvlysende skabninger. Men det var også trættende, og natten blev kort. Vi hængte vores dykkedragter op i tørrerummet, der var propfuldt. Der var mindst to hundrede dykkere på centeret. Næste dag skulle vi rejse hjem, men lige inden vi skulle rejse, forkyndte instruktøren, at vi kunne få yderligere et dyk, og det ville ikke koste ekstra. Trods træthed og mangel på søvn, valgte vi at blive og dykke. Jeg tog mit udstyr hvor jeg havde hængt det og bemærkede med det samme, at regulatoren var blevet skiftet ud. Det rapporterede jeg øjeblikkeligt til instruktøren. Alle regulatorerne er ens! var hans korte svar. I al hast samlede vi udstyret. Da jeg fik flasken tilkoblet BCD’en og lukkede op for luften, viste det sig, at flasken var tom. Den var blevet sat på et forkert sted, blandt de fyldte flasker. Jeg måtte montere en ny flaske. Alle ventede på mig og jeg blev mere og mere nervøs. Til sidst kunne vi endelig komme af sted. Ude på kajen steg vi op i en hurtigtgående motorbåd, og sejlede ud til dykkestedet. Endelig havde jeg tid til at tage BCD’en på – den føltes usædvanligt trang, men jeg tog ingen notits af det. Det viste sig siden hen, at også BCD’en var blevet forbyttet i al virvaret til en af samme mærke, men af mindre størrelse. I dette øjeblik burde jeg have sagt: Jeg går...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også