DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Blandt stribede leoparder – island hopping i Thailands mest populære ørige
Zebrahajen er stribet når den fødes – prikkerne kommer senere.
Blandt stribede leoparder – island hopping i Thailands mest populære ørige
Blandt stribede leoparder – island hopping i Thailands mest populære ørige
Blandt stribede leoparder – island hopping i Thailands mest populære ørige
En af de to RIBs der bruges på dykketurene.
Blandt stribede leoparder – island hopping i Thailands mest populære ørige
Egernfisk ved Richelieu Rock.
Blandt stribede leoparder – island hopping i Thailands mest populære ørige
Karetteskildpadde som overvejer, om den skal finde et mere roligt sted at spise.
Blandt stribede leoparder – island hopping i Thailands mest populære ørige
Faktisk er dette en zebrahaj, men navnet leopardhaj anvendes også, selvom det retligt tilhører en slægtning i Stillehavet.

Blandt stribede leoparder

– island hopping i Thailands mest populære ørige

Vil du på dykkesafari i Thailand, vil du snart opdage, at de fleste tilbyder ture til Similan-øerne og Richelieu Rock. Det er klassiske navne, som sender frydefulde kuldegys ned ad ryggen på alle cocktaildykkere. Selv om der er mange, der besøger øerne, så kan det gøres på utallige forskellige måder. Vi tog turen om bord på en sejlbåd, der er specielbygget til dykkere.

Today, the weather is going to be hot. Damned hot!  Sådan lød en magisk replik i filmen Good morning, Vietnam, hvor Robin Williams spillede rollen som radiovært for de amerikanske styrker. Jeg befandt mig i Thailand og ikke i Vietnam. Jeg kunne alligevel ikke lade være med at tænke på filmen. Jeg kæmpede med min tynde våddragt og sveden haglede af mig, så det sved i øjnene.
Ejeren om bord kaldes Dutch Frank. Han tænker altid positivt. Han er lidt af en blid kæmpe. Sådan en replik ville være typisk for ham. Men med tillægget: Det skal blive skønt eller Det er sådan jeg ka’ li’ det! Efterfulgt af et bredt, smittende grin. Hans thailandske besætning under ledelse af kaptajn Jack er oplært til at grine i enighed. Jeg tilhørte en minoritet om bord, som faktisk gjorde sig ulejligheden at kæmpe med våddragt, og jeg var den eneste med undervandskamera at bekymre mig om. Derfor var det som om jeg altid blev den sidste til at hoppe ned i vores RIB fra moderfartøjet. De øvrige dykkere på turen var fra Danmark Norge og Tyskland. De ventede lidt utålmodigt, men de var for høflige til at sige noget.
Det var en usædvanlig kort safari med kun fire dykkedage. Derfor føltes hvert øjeblik som dyrebart. Tiden var alt for værdifuld til at bruge tid på at svede og vente i gyngende gummibåde, mens en undervandsfotograf fik styr på sine grejer.

Grov granit
Undervandslandskabet rundt om Similan-øerne er formet af store granitblokke. Tidligere var de beklædt med stenkoraller overalt, men visse steder blev korallerne smadret af tsunamien i julen 2004. Men det er stadig værd at dykke her og der er masser at se. Sigten er måske ikke den bedste overalt, men til gengæld er her tonsvis af fisk. Alle arterne i det Indiske Ocean er repræsenteret. Ordet Similan betyder ni på yawi-dialekten. De enkelte øer har altså praktiske numre snarere end navne.
Det var skønt at komme væk fra ferieøen Phuket, hvor turistmylderet sommetider kan være overvældende. Øerne ligger altså tæt på et stort befolkningscentrum og det betyder unægteligt, at man altid har følgeskab af andre dykkebåde. Det morede os at se dykkere ankomme med strabadserende metoder i primitive både fremdrevne af allehånde forskellige, men altid rygende motorer.
Om bord på Siren havde vi held til at forskyde vores dykketider i forhold til dykkerne i dagtursbådene, så vi slap for alt for meget trængsel i vandet.
Hvordan adskildte de enkelte steder sig fra hinanden? Alle der kender lidt til Thailand kender udtrykket Same, same but different. Jeg tror, at dette udtryk ganske godt sammenfatter det. Først så vi samme jævnt rundede granitformer. Ofte mindede disse undervandsbjerge, der er blevet poleret glatte af bølgers bevægelser, om skibsskrog med kølen i vejret. Store, runde klipper tårnede sig op rundt om de runde blokke og viftekoraller og andre planktonspisende organismer markerede stedet, hvor strømmen øger farten for at passere en smallere...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også