Frodes logbog: Taiwan

►  Min dykkermakker Jesper og jeg, var fra Hong Kong fløjet til Kaohsiung i det sydlige Taiwan en dag i november. Vi fortsætter videre sydpå med bus et par timer. Og da vi lidt inden midnat står af ved et busstop i Kenting, der er et kendt dykkersted i Taiwan, står et par af dykkerguiderne fra dykkercentret ProDive og tager imod. På dykkercentret i Kenting er der små rum, hvor dykkere kan overnatte. Vi er trætte efter en lang flyvetur fra København og går på hovedet i seng.

Gennem brændingen
Tidlig næste morgen er vi klar. Der er ingen båddyk den dag, men vi får et par gode stranddyk. Brændingen er virkelig voldsom, og med et stort undervandshus var det lidt udfordrende at komme sikkert ud og tilbage ind gennem brændingen. Den ene af dykkerguiderne havde indøvet en teknik, hvor han tog den ene finne af og holdt den godt fast i hånden og dernæst nærmest body-surfede ind på en af bølgerne og brugte den finne, der sad på den anden fod, som ror. Og lige når vandet begyndte at trække sig tilbage, kunne han på foden uden finne hinke op på stranden, så han ikke blev taget af den næste bølge. Det lykkedes Jesper og mig at komme op på stranden uden at give hverken kameraerne eller os selv alt for mange knubs. Men det var godt nok vildt. Fiskelivet var virkelig fint og meget varieret.

Usamarbejdsvillig pygmæ søhest
De næste par dage stod den på båddyk. På dykkerstedet Do Li Jao fortæller dykkerguiden, at der er mulighed for at se pygmæsøheste. Vi finder flere store røde viftekoraller, men vi finder ingen pygmæsøheste. Til gengæld er der små meget flotte koral krabber, der er vildt godt kamufleret. Der er en del strøm, og der er et rigtig godt fiskeliv, men også mange flotte nøgensnegle.

Da vi om eftermiddagen, efter et par gode dyk, kommer tilbage til dykkercentret bestiller guiderne lækker Taiwanesisk takeaway til os, og vi sidder i den lille opholdsstue og hyggesnakker med dem af de andre dykkere der kan lidt engelsk.

Næste morgen sejler vi tilbage til Do Li Jao, og denne gang lykkedes det at finde den lille og godt kamuflerede pygmæsøhest. Desværre er den ikke særlig samarbejdsvillig. Den vender konsekvent ryggen til kameraet. Da guiden svømmer videre med de andre dykkere, bliver jeg hængende og iagttager den tålmodigt gennem min 105mm makro-linse og håber, at den lige vil dreje hovedet lidt. Viftekorallen, der er hjem for den lille drilske pygmæsøhest står på 30 meters dybde, og da min dykkercomputer noget tid senere begynder at true med deco, må jeg give op, og jeg søger op og slutter mig igen til gruppen og guiden, der ligger og nyder fiskelivet på lavere vand. Men det var alligevel en dejlig oplevelse at få med fra Taiwan. Og jeg kan bestemt anbefale dykningen derude.  ♦