Budapest

►  Opdagelsen af ​​hulesystemet
På Buda-siden af ​​floden Donau rejser der sig en bakke, og siden romertiden har man brugt vand fra de termiske kilder under bjerget. Igennem årtusinder har vandet udvasket kalkbjerget indefra, men tidligere var der ingen huleåbning, så man vidste ikke, hvor vandet kom fra. I det 19. århundrede undersøgte apotekeren János Molnár nogle åbninger højere oppe i bjerget, og han forstod, at der måtte være et vandfyldt hulesystem nedenunder. I 1950'erne lykkedes det nogle dykkere at trænge hundrede meter ind i en større revne, og i løbet af 70'erne og 80'erne blev mere end 400 meter af grotten udforsket. På bjerget ovenover ligger et stort hotel bygget i 1960'erne. Få år efter byggeriet blev der boret en skakt ned gennem klippen, som skulle bruges til elevator og gøre det lettere for gæsterne at komme ned til badet nedenfor. Den forbindende lodrette passage blev dog boret i den forkerte retning og missede skakten helt, så det var blot en tunnel ind i klippen. Indtil 2008 var den eneste måde at komme ind i grotten på gennem sprækkeåbningen udenfor, men ved at sprænge sig ned i midten af ​​tunnelen fra elevatorkonstruktionen kunne man skabe en større indgang ned til grotten. Seks kilometer af hulen er blevet udforsket indtil videre. De dybeste dele ligger på omkring 100 meter. Det er uvist, hvor stort hulesystemet er, men der er tydeligvis meget tilbage at opdage.

Molnár János
Vi forlader et snedækket Stockholm, en halv time for sent på grund af isrydning og en ræv på landingsbanen! Efter et stressende ophold i München lander vi dog til tiden i Ferenc Liszt lufthavnen lidt uden for Budapest. Per Normark, der arrangerede turen gennem sit firma Dykplattformen, henter os i en rummelig minibus og kører os til hotellet, som ligger centralt på Pest-siden af ​​Donau. Det er tidlig eftermiddag, og vi har tid til en gullasch frokost og en gåtur efterfulgt af afslapning på hotellet, inden resten af ​​gruppen ankommer senere på aftenen for at mødes til fælles middag og gennemgang af planerne for weekenden.

Vi “vælter hegnet” til hotellets morgenmad næste morgen for at nå frem til Molnár János, lige når også de åbner. Det tager kun få minutter i bil til dykkercentret, hvor den store låge åbner, så vi kan køre ind og parkere minibussen. Vi får en introduktion og en rundvisning i faciliteterne på Molnár János, og selv de to ikke-dykkere i gruppen kommer med. Det er varmt og fugtigt i den lange passage, der strækker sig ind i bjerget. På venstre side er der masser af dykkerflasker opstillet efter indhold og størrelser. Det er meget velorganiseret med bøjler og en bænk på højre side. Her er også god plads til dykkerudstyr. Hver dykker får en bænk i ståhøjde med deres egen udstyrskasse under og en stålring i loftet til at hænge deres gear på. Våde dragter hænges længere ind i tunnelen, hvor der er...