CDWS præsenterer: ægyptiske vrag

Ulysses ligger i liveaboard-afstand fra både Hurghada og Sharm el Sheikh. Vraget er et af de utallige britiske skibe, der sank i Rødehavet på rejser langs de travle ruter, som forbandt Middelhavet og det Indiske Ocean via Suezkanalen og Rødehavet for omkring hundrede år siden.
Ulysses blev bygget i Newcastle upon Tyne, og hun blev søsat i 1871. Hun var en jerndamper med tre lastrum, to foran og et bagerst. Ulysses sejlede med et deplacement på 1,992 tons og en dybgang på 7,7 meter. Fartøjet kunne skyde en topfart på otte knob takket være maskinens 225 hestekræfter.
Det 95 meter lange dampskib kendes også som kabelvraget på grund af de store kabeltromler, der blev spredt ud over koralrevet, da Ulysses sank i august 1887.
Under en rejse fra London til Penang i Malaysia under kommando af kaptajn Arthur Bremner, ramte hun revet på østsiden af Small Gubal Island.
Gubalstrædet er placeret på et af de smalleste steder i Rødehavet i den allersydligste del af Suezgolfen. Mange kaptajner har gennem tiden begået den fejl at tro, at det værste var overstået, og at de derfor kunne slappe af, når de nåede frem til den mere åbne del af Rødehavet. I dag har vi GPS, radar og soldrevne fyrtårne, men dengang var det en anden historie. Koralrevene i Rødehavet gemmer sig ofte i tilsyneladende åbent vand, og det har kostet mangt et forbipasserende fartøj livet. Ulysses’ kaptajn lærte dette på den hårde måde under sit allerførste besøg til Det Røde Hav.
Ulysses ramte østsiden af Gubal Island, tæt ved Bluff Point, på de årle timer den 16. august 1887. Skaderne var meget mere alvorlige, end kaptajnen og mandskabet først antog, så efter en langvarig kamp for at redde fartøjet og noget af dets last, sank hun et eller andet sted mellem 20. august og 6. september samme år.
Det engelske sejl- og dampskib ligger nu på en maksimal dybde af 28 meter. Den lidt fjerne beliggenhed medfører, at hun ikke bliver besøgt så ofte, faktisk kun fra liveaboards, der har specialiseret sig i vragture i området. Meget af den forreste del af vraget, der ligger på lavt vand – helt op til seks meter – er ret smadret. Men hoveddelen af vraget ligger på bagbordsside og udgør et glimrende dyk, især fordi der er så meget liv i og omkring vraget.
Der er mange dykkere, som bemærker, at Ulysses minder meget om naboen Carnatic på Abu Nuhas. Det er samme mønster med metalskelettet, hvor trædækket er rådnet væk. De mest fotogene dele af vraget er roret og skruen, og i stævnen finder du pullerter, spil og ræling, men stærke strømme kan gøre udforskning af denne del lidt vanskelig.
Vraget ligger meget åbent, og det penetreres af masser af lys. De fleste dele er lette og sikre at trænge ind i, og man mødes af hundredvis af glasfisk og fejere, der søger ly i vragets indre. Blødkoraller dækker vragdelene, og de sædvanlige indbyggere i Rødehavet som fx juvelfanebars, sergentfisk, sommerfuglefisk og vimpelfanefisk er over det hele.
Forholdene...