DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Cuba – scuba på Cuba
Cuba – scuba på Cuba
Cuba – scuba på Cuba
Cuba – scuba på Cuba
Cuba – scuba på Cuba
Cuba – scuba på Cuba

Cuba

– scuba på Cuba

Cuba er den suverænt største ø i Caribien og der er talrige dykkemuligheder hele øen rundt. En stor del af Cubas 5.746 kilometer lange kystlinie er endnu ved at blive udforsket, og blandt de mere end 4.000 småøer har man registreret cirka 1.500 forskellige arter af marint liv. Desuden findes her nogle af de længste, reneste og mest øde strande i verden. Cuba er simpelthen et overflødighedshorn af dykkeoplevelser, hvad enten man holder af vrag, møder med storvildt, flotte koraller eller fantastiske undervandsformationer. Det er ikke tilfældigt, at selveste Fidel Castro i sine yngre dage var en passioneret scubadykker. Faktisk var hans forkærlighed for dykning ved at koste ham livet ved flere lejligheder. CIA prøvede talrige gange at komme ham til livs og de forsøgte blandt andet at forgifte hans våddragt eller anbringe eksplosive konkylier på stranden, der hvor Castro dykkede...
Allerede i hovedstaden Havana kan man dykke, og det er ikke usædvanligt at se Cubanerne selv hoppe i vandet fra den legendariske strandpromenade Malecón for at få sig et fyraftensdyk, eller for at hente en languster op til aftensmaden.
Cubas særlige politiske situation, har gjort, at masseturismen aldrig for alvor har slået sine grimme klør i øen, så derfor kan Cuba prale af en uberørthed og jomfruelighed under overfladen, der er helt unik i Caribien. I de senere år har Castro i stigende grad været tvunget til at satse på at få indtægter til landet i form af turisme. Tidligere var det handlen med den gamle østblok, der holdt regimet i live. På trods af den stigende turisme, er det relativ få dykkere, der kommer til landet – blandt andet fordi det er forbudt for amerikanere at rejse til den kommunistiske stat, som stadig er ramt af en embargo fra supermagten mod nord. Fraværet af amerikanere betyder også, at prisniveauet er dejligt lavt.

Dronningens haver
Man kan sagtens dykke på nordsiden af øen. Fx i Havana, ved Santa Lucia og omkring turistghettoen Varadero, der dog ikke har meget med det autentiske Cuba at gøre. Men den bedste dykning findes langs øens sydkyst ud mod det Caribiske hav, hvor vandet er dybere og varmere, og artsrigdommen er større i forhold til i Atlanterhavet oppe nord på.
Ud for den sydøstlige provins Ciego de Ávilla findes 60-70 kilometer fra land en langstrakt mangroveøgruppe med det poetiske navn Jardines de la Reina – Dronningens haver. Hele området er en fredet marinepark og desuden er der ingen, der driver rovdrift på områdets ressourcer, fordi øerne ligger så langt fra land. Cubanerne har simpelthen ikke råd til at sejle derud – brændstoffet er for dyrt.
Avalon er det eneste dykkercenter i området og dykningen foregår udelukkende fra deres to liveaboards. Regeringen har sat en grænse på 300 besøgende dykkere årligt og menuen står på vægdykning med farverige havsvampe og koraller fra gulv til loft.
I Jardines de la Reina oplever man essensen af Cuba-dykning. Der er...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også