Portugal
– Algarvekysten fra øst til vest
Algarve har en meget smuk kyststrækning, der består af lækre guldfarvede sandstrande og dramatiske sandstensklipper, som falder lodret ned i havet. Hele sceneriet bliver stadig mere imponerende, når strandene og klipperne kombineres til små gemte strande adskilt af de røde klipper.
Faro er Algarves hovedstad og det sted, hvor de fleste turister lander, når de besøger området. Byens historie er fascinerende og strækker sig tilbage til tiden langt inden Romerriget. Dengang hed byen Ossónoba og var en af de vigtigste bosættelser i det sydlige Portugal. Nationalparken Ria Formosa lige uden for byens vægge kan bedåre den mest kræsne globetrotter og natursceneriet er helt eventyrligt. Området består af labyrinter med øer, sandklitter, vådmarker, laguner og henrivende strande. Ligesom Faro er landingsplads for os turister, så er Ria Formosa landingsplads for en stor mængde trækfugle under efterårets og forårets vandringer mellem syd og nord. Man kan ofte se fugle som flamingo, traner og strandskader. Dykningen ud for Faro er tilsvarende meget fascinerende. Under overfladen er Ria Formosa velkendt for sine søheste og kan prale med den højeste densitet af søheste, der er målt. Derfor er der her udført et forskningsprojekt omkring disse smukke skabninger, som blandt andet har resulteret i filmen Cavalos Do Mar.
Desværre får vi aldrig mulighed for at bekræfte dette selv. Højsommerens kraftige bådtrafik inde i Ria Formosa kan i denne del af året medføre stor fare for os dykkere. Vi bestemmer os derfor for at fokusere på vrag og håber på at se søhestene en anden gang.
Stålskibet Ipimar og resterne af flyvemaskinen B-24 Liberator ligger tæt uden for Faro. Netop disse to vrag bliver de første, vi besøger her langs Algarvekysten.
Ipimar og B-24 Liberator
Ipimar blev sænket den 1995 af det portugisiske fiskeriforskningsinstitut. I dag hviler hun på mellem 22 og 29 meters dybde og med ca. 45 graders slagside. Vraget ligger på en lys sandbund, hvilket skaber en illusion om, at dykket er meget lavere, end det egentlig er. Ipimar er udvendigt helt intakt, men indvendigt er alt interiør fjernet af sikkerhedsårsager. Personligt så foretrækker jeg at dykke på vrag, som har en forlishistorie, og som ikke er renset for interiør. Men på trods af dette finder jeg Ipimar både smuk og interessant. På ydersiden er hun beklædt af hornkoraller og søanemoner i alle deres herlige farver. Da jeg svømmer rundt om styrehuset, mødes jeg af en stort stime af skægtorsk og brasen, og et stykke inde i vraget støder jeg på en fritsvømmende havål. For mig er vragets dyreliv og skønhed mere tiltalende, end dets historie. På vej op fra vraget slår det mig pludselig, hvor meget jeg fryser. Havet omkring Algarve er koldere, end jeg havde troet, og min fem mm våddragt er aldeles for tynd.
Ikke et ondt ord om skibsvrag, men får man en chance for at dykke på et fly eller noget andet, som ikke hører til almindelighederne på...